Marina Cecilie Ronés bøger kredser fortrinsvist om temaerne barndom kontra voksenliv samt død og sorgen over at miste. Forfatterskabet skildrer forholdet mellem barn og voksen, herunder seksualitet, kærlighed og grænser. Gennem både lyrik og prosa tematiserer Roné, at selvom mennesket gennem årene bevæger sig fra barndom til voksenliv, forsvinder barnet aldrig helt. Der er stadig en rest tilbage i den voksne krop, selvom barnets frygt, jalousi og andre følelser kommer til udtryk på en mere voksen og kontrolleret måde. Følelsen er den samme, men udtrykket er forandret.
Et andet vigtigt tema i forfatterskabet er død og sygdom, og hvad det gør ved de omkringstående mennesker, på godt og ondt.
“Det er ofte det frastødende ved døden, vi er optagede af. Det er ikke, fordi den skal glorificeres eller gøres hellig. Men vi kan ikke komme udenom, at døden findes. Sådan er det. Og der findes en intimitet inden i det, der er storslået,” siger Marina Cecilie Roné om sin optagethed af døden. (Dorte Remar: “Man diskuterer ikke med havet”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21)
Roné beskriver på en ligefrem og usentimental måde, hvordan hverdagen både forandres og kører videre som vanligt, når en dødelig sygdom flytter ind, og hvordan det påvirker de implicerede.
Ronés forfatterskab tematiserer også fordomme og den mangel på nuancering, de indebærer, primært i “Blomsterbørnene” og “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”. I “Blomsterbørnene” portrætteres fordomme over for bestemte nationaliteter udtrykt i hovedpersonens tanker om, at tyskere partout er dumme. I anden del af bogen optræder fordomme for eksempel i forhold til den begyndende diskriminering af jøder i 1930’ernes Tyskland. “N.I.M.B.Y. Not in my backyard” berører fordomme om, hvordan en kræftramt familie er. Selve titlen symboliserer indstillingen, at det er de andre, der rammes af kræft.