Den hun er

Citat
Jeg ville gerne leve som dem og Ida og Lulu med deres familier, og hvor mange gange har jeg ikke forsøgt? Men jeg kan ikke. Jeg tager på og bliver uligevægtig. Og hvad værre er; begynder at spille dårligt. Jeg må leve, som jeg lever. Jeg har fået, hvad jeg ønskede. Hvor meget mere kan man forlange?”
“Den hun er”, s. 198.

I 1999 udgav Saalbach romanen “Den hun er” , der skildrer oplevelserne som elev på Statens Teaterskole i 1970’erne. Romanen præsenterer et realistisk tidsbillede og behandler samtidigt temaer som identitet, erindringens væsen og succeskriterier i kunsten og i livet.

Den internationalt anerkendte skuespillerinde Ingeborg er hjemme for at indspille en film og opsøger her sin tidligere lærer på teaterskolen, Anna, der selv har været en stor skuespiller, men som nu er en gammel, dement dame. Herfra oprulles erindringsbillede fra tiden på teaterskolen og den unge kvindes forsøg på at realisere drømmen om at blive skuespiller og finde sit eget ståsted i tilværelsen. I tilbageblik skildres nogle af de oplevelser, som bringer hovedpersonen nærmere en afklaring af sin egen identitet.

22621513

Man følger ligeledes hovedpersonens refleksioner over udfoldelsesmuligheder og kriterier for succes som skuespiller og som menneske.

Samtidig præsenteres de omkostninger, det undervejs har haft for hovedpersonen at realisere skuespillerdrømmen: ensomhed, angstanfald og et psykisk sammenbrud, der resulterer i en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

En af romanens tematikker er denne ensomhed og fremmedhed ved ikke at være kendt af nogen – ikke engang af sig selv – som den unge kvinde i bogen oplever. Romanens titel kan da også læses som et ufuldstændigt svar på spørgsmålet: Hvem er hun? Titlen henviser ligeledes til det forsøg på at komme overens med en yngre udgave af sig selv, som er forbundet med forsøget på at forstå den person, man engang var. Som det hedder i romanens slutning, hvor den voksne skuespillerinde for sit indre blik ser sig selv som ung: “Så åbner hun døren og går ind. Forsvinder, men ikke for altid. Hun vil komme tilbage en gang imellem. Men jeg vil ikke blive ubehagelig til mode over at se hende. Ikke ønske, at hun var en anden end den, hun er”.