Drengen der løb med Gud

Citat
”Langt ude i det fjerne hvor himlen mødte havet svingede en mægtig skikkelse sit ben op og satte sig på kanten af horisonten og så på mig med bedrøvede øjne. Den var fuld af sorg som havde den mistet sin elskede. Jeg stod som en statue, jeg kunne ikke rokke mig ud af stedet. Tung, jeg var så tung. Hvorfor? Hvad havde jeg gjort?”
”Drengen der løb med Gud”, s. 150.

Trods bogens første sætning, ”Jeg tror ikke på det overnaturlige”, er Morten Sabroes ”Drengen der løb med Gud” fra 2015 en eventyrlig roman med mystiske elementer og klassiske temaer som svigt, hævn og kærlighed.

Hovedpersonen Viktor Hugo bliver fundet død i en kløft som 16-årig, men genoplives. Under sin langvarige hospitalsindlæggelse viser det sig, at han har problemer med hjertet og har mistet hukommelsen. Hans forældre besøger ham ikke, men lader ham i et brev vide, at de ikke ønsker kontakt med ham. Viktor Hugo tager efter udskrivelsen hjem til familiens tomme hus, men ender med at flytte ind i et lejet sommerhus og begynder at løbe ærinder for byens folk. En dag redder han en hund ud af en varm bil, og hunden, der får navnet Gud, bliver hans trofaste følgesvend. Hans forsøg på at begynde et nyt, voksent liv bliver udfordret, da han en dag modtager et truende brev. Herfra begynder en rejse mod at huske, ikke mindst hvad der skete den dag, han døde.

51709934

”Drengen der løb med Gud” er en dyb og dyster fortælling krydret med eventyrlige fænomener som den hjælpende hund Gud og plantesaft, der viser sig at være et sandhedsserum. Samtidig er det en udviklingsroman, der beskriver Viktor Hugos rejse mod voksenlivet, mod at skabe en identitet og mod at erkende, hvem han i virkeligheden er.

Identitetstemaet kan være det, der binder hovedpersonen sammen med hans navnebror, den franske forfatter Victor Hugo. Dennes hovedværk ”De elendige” handler om en fattig arbejder, der idømmes fem års slaveri for at stjæle lidt brød til sin søsters sultne børn. Begge værker berører temaer som forbrydelse og straf, moral og de valg, man har i forhold til at skabe sin egen identitet.

Den sproglige stil i ”Drengen der løb med Gud” er let og flydende med mange dialoger. Historien er fortalt af Viktor Hugo selv, med rige beskrivelser af både ydre og indre liv. Den indre synsvinkel giver en høj grad af identifikation med og forståelse for hovedpersonen – og øger graden af spænding og mystik, fordi begivenhederne opleves gennem hovedpersonens øjne.

Udover forfatterskabets velkendte temaer med en fraværende far, en svigtende mor og en ensom dreng er kærlighed og (mystiske) kvinder også i fokus. De fremtrædende karakterer i romanen er kvinder, og det er kvinder, der leder og hjælper Viktor Hugo. Dog uden at kunne give ham den sandhed, han søger efter – den skal findes i ham selv.