23110482
Med “Den spanske gæst” fra 2000 kaster Morten Sabroe sig ud i noget nyt. Bortset fra en prolog, hvor han fortæller om romanens oprindelse, er virkeligheden og det selvrefererende væk. “Den spanske gæst” er skinbarlig fiktion og en stort anlagt skæbnefortælling.
Scenen er sat på Mols i 1950’erne. Et møde mellem bondepigen Ingrid og en spansk rejsende resulterer i drengen Arthur. Arthur vokser op som adoptivbarn, og den mørke og mystiske dreng er en drømmer af rang. Han svulmer af udlængsel, og han må gå mange gruelige ting igennem. Men skæbnens vægt er ikke kun Arthurs, den må alle romanens personer bære.
Sabroe har selv sagt, at romanen langsomt formede sig som en genskrivning af tragedien om Kong Ødipus, og der er masser af mytologisk stof i bogen. Den store fiktion repræsenterer en befrielse for ham: ”Først da jeg når til kapitel 15, ved jeg, at jeg er i gang med en skæbnefortælling, at det er det store mytiske stof, jeg har fat i, og derfor kan jeg også give den på alle trompeter. Det giver en stor frihed. Historien kan komme til at lyde meget melodramatisk, men det er der ikke noget at gøre ved, og der er intet ironisk eller tilbageholdt ved romanen”, siger Sabroe. (Carsten Andersen: Bastarden. Politiken, 2000-09-16).