I Antoine de Saint-Exupérys næste roman, ”Vol de nuit”, 1931 (”Flyvere i natten”, 1941) skildrer han heltetyper, der hviler bedre i sig selv end Bernis i ”Postflyveren”. Her møder vi flyvelederen Rivière, der holder sine piloter i stram snor. Under så ekstreme forhold, som piloterne arbejder, er der ikke plads til svaghed og ustabilitet. Der styres med jernhånd. Og piloterne kan lide det.
24299252
På dette tidspunkt er Saint-Exupéry ansat som chef i Argentina og er bl.a. med til at oprette de første flyruter over Andesbjergene. Det ligger lige for at sige, at han selv er en af de piloter, han skildrer i ”Flyvere i natten”.
I bogen skildres temaer som ansvar og pligt og en art gammeldags broderskab piloterne imellem. Et broderskab, der består i, at man i fællesskab giver til noget, der er større end en selv, og som derved giver livet en retning og mening. Saint-Exupéry sætter hermed den fysiske handling og det fælles engagement i centrum af sin livsopfattelse. Det lyder bl.a. sådan i bogen: ”Målet retfærdiggør måske intet, men handlingen frelser os fra døden”. (”Flyvere i natten”, s. 114).
Denne handlingsfilosofi i litteraturen har fået betegnelsen ”la littérature engagée”. Samtidige forfattere, der skriver i denne genre, er bl.a. André Malraux, Albert Camus og Jean-Paul Sartre.
Forfatteren André Gide har skrevet forordet til ”Flyvere i natten”, hvilket var en stor ære for Saint-Exupéry, og bogen får, samme år den udgives, tildelt den litterære pris Prix Fémina.
Samme år er Saint-Exupéry blevet gift med salvadoraneren Consuelo Suncin. De forelskede sig hovedkulds ved første blik men lever et stormombrust ægteskab med mange kriser og lange adskillelser. De forbliver dog ægtefæller til hans død.