Den 30. december 1940 drager Antoine de Saint-Exupéry modvilligt til USA. I Frankrig kan han ikke flyve, da de franske tropper er sendt hjem, og han oplever en stigende hetz imod sig, fordi han nægter at vælge side i det borgerkrigslignende Frankrig og støtte Charles de Gaulles frie franske styrker. I USA håber han til gengæld at kunne medvirke til at få amerikanerne til at gå ind i krigen på de Allieredes side. Til det formål holder han en del pressekonferencer og publicerer de officielle breve ”An open Letter to Frenchmen Everywhere” og ”Letter to an American” i amerikanske og canadiske aviser.
53441858
Det er på dette tidspunkt, at Saint-Exupéry begynder at skrive på ”Le Petit Prince”, (”Den lille Prins”, 1950), som udkommer i 1943 i USA og i 1945 i Frankrig. I denne fortælling benytter Saint-Exupéry en ny genre. Der er tale om en allegori, hvor der krydses mellem et realistisk plan og et eventyrplan, og hvor dyr og mennesker optræder på lige fod. Her møder vi en helt, der drager rundt i verden i sin søgen efter venner, men som kun møder mærkelige voksne, som han ikke forstår, og som han ikke kan kommunikere med. Saint-Exupéry har med denne lille figur villet fremstille en oplevelse af, at mennesket dybest set er ensomt, og at det lever isoleret.
Til forskel fra de tidligere værker gives der ikke i ”Den lille Prins” nogen løsning på dette problem hverken i form af et broderfællesskab i den ydre handling eller en fælles menneskelighed i det åndelige liv. I ”Den lille Prins” lærer læseren derimod, at der kun kan skabes mening og sammenhæng via de bånd, den enkelte knytter til den anden. ”Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng. (…). Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden” (”Den lille Prins”, s. 75), lærer ræven den lille prins. I en mere poetisk vending siger ræven om disse usynlige bånd, at ”Kun med hjertet kan man se rigtigt” (s. 82).
Bogen fremstiller således en følelse af, at livet ikke går op. Mennesket ér ensomt og isoleret, men man kan handle sig ud af det nu og her. Denne tvetydighed ligger som en strøm i hele bogen, og den har sit næsten klareste udtryk i bogens allersidste scene, hvor det viser sig, at piloten ikke har tegnet en rem til fårets mundkurv. Læseren vil for altid kunne spørge sig selv, om rosen er blevet spist eller ej. Og det er hele fortællingens pointe. Der gives ingen sikkerhed og ingen svar her i livet. Det må den enkelte selv skabe – via de usynlige bånd i hjertet.
Men heraf følger så også ansvaret. Ræven siger: ”Du har for altid ansvaret for det, du har gjort tamt”. (s. 83). Tanken om det at udvise ansvarlighed behandles løbende i Saint-Exupérys forfatterskab, men det er i ”Den lille Prins”, at ansvaret for alvor knyttes til handlingen.
Den livsopfattelse, som Saint-Exupéry giver udtryk for i ”Den lille Prins”, ligger i tråd med de senere eksistentialisters. Jean-Paul Sartre har f.eks. sagt om Saint-Exupéry: ”Han lærer os, at verden og mennesket røber sit væsen gennem dets handlinger”.
Bogen er stadig en af de mest solgte i verden, og Danmark er det land, hvor der, næst efter Frankrig, sælges flest eksemplarer pr. indbygger.