Salinger er ofte blevet kritiseret for sin sentimentalitet. Holden opdeler verden i ægte og falsk. Han gør det med en teenagers skråsikkerhed og fælder strenge, kategoriske domme over bøger, film og steder, såvel som over mennesker han kender. Især har han ingen tålmodighed med det forlorne - det som er ’’phoney’’ - men hos børnene finder han alt som er ægte.
Lige så syrlig og sarkastisk han kan være i sin afvisning af de voksnes værdier, lige så blød og næsten grådkvalt kan Holden blive i sin kærlighed til det autentiske barn. Forbandede ungdom toner ud i et afsnit, hvor Holden har søsteren med sig i Zoo. På karussellen passer han på hende, da hun griber efter den gyldne ring, og på den måde får han sin ønskedrøm opfyldt. Han bliver ’’griberen i kornet’’, dén som står og passer på, fordi der ikke er andre ’’af de store’’ i nærheden.
I originaludgaven er motivet endnu tydeligere. Forbandede ungdom har sin amerikanske titel, The Catcher in the Rye, efter en ordveksling mellem Phoebe og Holden, som ligger sidst i kapitel 22. Holden baserer sin drøm på et digt, som han husker en smule forkert. ’’ Kender du den sang »If a body catch a body comin’ through the rye«? jeg kunne tænke mig --« begynder han. ’’Den hedder »If a body meet a body coming through the rye!’’ retter Phoebe ham. ‘’Det er et digt af Robert Burns. ’’ Herpå beskriver Holden sin livsdrøm. Det er det eneste sted i romanen, hvor han er fuldkommen ærlig, både over for sig selv og den han taler med:
‘’ Nå, jeg troede den hed »If a body catch a body«. Men jeg forestiller mig altså denne her rugmark, hvor der løber en hel masse drenge og piger rundt og leger. Der er flere hundrede, og der er ingen til at passe på dem - ingen voksne altså - kun mig. Og jeg står henne ved kanten af en eller anden tosset afgrund. Jeg står dér for at fange hver eneste lille dreng eller pige, der løber henimod afgrunden - de løber jo sådan rundt uden at se sig for - men jeg står der hele tiden og kommer frem og griber dem, så de ikke falder ned. Jeg bestiller ikke andet hele dagen. Jeg står bare dér i rugmarken og passer på. Jeg ved godt det lyder tosset, men det er det eneste jeg har lyst til. ’’ (181)
Forbandede ungdom er oversat af Vibeke Cerri, som gjorde et smukt stykke arbejde, og teksten fungerer stadig på dansk, skønt 50 år har tæret betydeligt på det umiddelbare i Holdens jargon. Over for selve titlen har Cerri dog måttet opgive. Hvor Holden på dansk siger, at han ’’står bare dér og passer på«, formulerer Salingers egen version selve hjertet af bogen: ’’ That’s all I’d do all day. I’d just be the catcher in the rye and all. I know it’s crazy, but that’s the only thing I’d really like to be. ’’ I øvrigt siger Holden ikke, at der ’’ingen voksne’’ er til at passe på de legende børn. Han siger: ‘’ Nobody’s around - nobody big, I mean - except me. ’’
Romanen er nyoversat i 2004 af Klaus Rifbjerg, nu med titlen Griberen i rugen. (redaktionen).