Ole Sarvig

Af journalist og stud.mag. Rasmus Wiin Larsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2009.


Ole Sarvigs forfatterskab står som en andagtsfuld venten midt i det tyvende århundrede. Luften står stille, og urernes visere er frosset fast i et tidløst vakuum, hvor hele verden står lyttende, som kunne de høre, om henholdsvis dommedag eller menneskehedens genfødsel var på vej. I sine ungdomsdigte fra fyrrene fangede Sarvig krigstidens kollektive angst og uvished, og gennem sine essays og romaner har han uddybet denne følelse. Fælles for hans værker er en særegen æstetik, hvor den moderne malerkunst og nytestamentlige motiver og overbevisninger forener sig i et autonomt hele. Et hele der på den ene side har karakter af løsreven mytologi og på den anden af vedkommende civilisationskritik.

Efterkrigstidens eksistentialisme

 

Blå bog

Født: 27. november 1921 i København.

Død: 4. december 1981 i København.

Uddannelse: Studerede kunsthistorie ved Københavns Universitet, 1940-45.

Debut: Grønne digte, 1943.

Litteraturpriser: Det danske Akademis Store Pris 1967.

Sidste udgivelse på dansk: Hør jordens råb – Salmer og kærlighedsdigte. Gyldendal,1982.

Se filmen Fra Brandes til RifbjergFilmcentralen