I tegneseriebogen “Broderies” fra 2003 (”Broderier”, 2006) løfter Marjane Satrapi sløret for, hvad iranske kvinder sysler med i hinandens selskab. I Marjanes mormors stue samles tre generationer af kvinder – familiemedlemmer, naboer og venner af familien – til te og eftermiddagshygge og så går snakken. Her er saftige anekdoter, sort humor og smertelige erkendelser, der leveres uden omsvøb og i en stil, man måske ikke umiddelbart forbinder med mellemøstlige bedstemødre.
Kvindernes samtale udfolder sig over en lang eftermiddag og springer fra arrangerede ægteskaber til europæiske mænds evner i sengen, utroskab, ægte kærlighed, homoseksuelle ægtemænd og plastikkirurgiens velsignelser. Vi får vejledning i, hvordan man faker en mødom, ligesom vi møder den uheldige Shideh, som må ty til en magisk te med sperm i for at tilbageerobre sin elskede.
26238080
Titlen ”Broderier” refererer ikke alene til samtalens tråde, som Marjane Satrapi fint knytter motivisk sammen, men også eksplicit til begrebet ”et komplet broderi”, som betegner en kunstig mødom, der laves ved et kirurgisk indgreb. Indgrebet er ifølge bogen et relativt udbredt fænomen i Iran, hvor det i flere tilfælde stadig kræves, at en brud er jomfru. Fortællingen kredser, alene i kraft af kvindernes utrolige sexfiksering, om det seksuelle tabu i det iranske samfund. Som den frigjorte tante Parvin siger: ”Hvorfor er det kvinderne, som skal være jomfruer? (…) Hvorfor gør vi ikke som i Vesten? Nu hvor de har løst problematikken omkring sex, har de tid til at tænke på andre ting! Det er derfor, der sker fremskridt hos dem!”.
”Broderier” ligner ikke en konventionel tegneserie – teksten breder sig ud over siderne, og de sort-hvide tegninger har et skitseagtigt præg, hvilket harmonerer godt med den umiddelbart tilfældigt springende samtale. Hver enkelt side får et unikt præg med tegninger, der i visse tilfælde stjæler hele billedet, og andre steder tegner små forløb. Fortællingen kommer indirekte til at handle om kvinders rettigheder i samfundet, familien og kærlighedslivet. Med Marjane Satrapis streg og ord leveres budskaberne med masser af skånselsløs humor. Hun portrætterer kvinderne, som de er, i al deres forskellighed: Stærke eller sårbare, naive eller beregnende, bitre eller afklarede, kloge eller mindre kloge. På den måde får læseren chancen for selv at blive lidt klogere – ikke mindst på at kvinder verden over har en masse at sige hinanden.