”Det er en historie. / Ja, men ingen kender den helt endnu”, lyder et centralt replikskifte i ”Ved havet” (1978). Det er det af Seebergs værker, som måske bedst sammenfatter den vision af menneskelivet, han som voksen er nået frem til.
Bogen beskriver noget så banalt som en sommersøndag på en strand, hvor hundredetusinde mennesker søger hen for at bade og sole sig. Intet andet.
Men dette enkle billede af hverdagslivets absurditet toner ud i en dybere dimension. I livet på stranden viser Seeberg os mennesket stillet over for det element, der markerer grænsen for dets vælde. Havets nærhed bliver den formindskelsesfaktor, der fører alle tilbage til ”den oprindelige betydningsløshed”.
28410654
”Havet får alle til at glemme totalt, (...) bevægelserne bliver frie, sindet genvinder barnligheden, (...) her kan de være, her er al rastløshed taget fra dem, her skal de ingenting og skal ingenting være -.”
Her er også historiens ende, den store glemsel, der endeligt befrier os for os selv.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ved havet"