I den efterfølgende roman ”Personliga pronomen” fra 2004 (ikke oversat til dansk) fortsætter Sjölin sin sproglige opdagelsesrejse, hvor de detaljerede og opfindsomme beskrivelser og ord-udforskninger er ladet med gådefulde bibetydninger. Handlingen er hensat til Sjölins eget barndomskvarter i Sollentuna i Stockholm, hvor Sjölin beretter om vanskelige temaer som had og fornedrelse blandt en dysfunktionel svensk familie i det øverste borgerskab. Efterhånden udvikler historien sig til en alternativ thriller, hvor faderen Suhnesohns ekskone findes død, hvilket trækker politiet ind i en kompleks drabssag.
Som Sjölins resterende udgivelser er bogen en fragmentarisk og næsten rytmisk roman, som sampler fra eksempelvis tv-serier, viser og digte, og som på tankevækkende vis udstiller det moderne samfunds manglende sammenhængskraft. Som titlen også tilkendegiver, er interessen for at eksperimentere med det personlige pronomen – som vi allerede så det i ”Oron bror” – tilnærmelsesvis forceret i romanen, som ved at omtale bogens hovedpersoner med hver deres personlige pronomen, derved lader læseren forstå, at vore oplevelser af virkeligheden i vid udstrækning er afhængige af de perspektiver, som præsenteres for os.
Selv har Daniel Sjölin forsynet bogen med genrebeskrivelsen ”Melodroman”, der som ordet røber, hentyder til den eksperimenterende anvendelse af melodramatiske virkemidler i det litterære univers.