Mærkedage

Citat
“At det var enden på det hele, på Bisgaard, på hele hans slægt, på ham selv, alt hvad han havde villet, det stod så skånselsløst klart at han ikke straks kunne tage det til sig. Måske sank det så af sig selv ind i ham, og dybt ind, men i al fald dele af hans hjerne fortsatte i flere år med at opstille beregninger over, hvor længe det nu kunne vare, inden Peder var på plads igen”.
“Mærkedage” s. 105.

Mange nye læsere stiftede bekendtskab med forfatterskabet, da Jens Smærup Sørensen i 2007 udgav slægtsromanen “Mærkedage”. I bogen optræder fire generationer, hvis historier flettes ind i hinanden igennem en periode på 70 år. Med udgangspunkt i to familiers oplevelser fra 1934 og frem mod årtusindeskiftet skildrer Smærup Sørensen den gamle bondekulturs opløsning i den moderne verden.

To slægtsgårde i landsbyen Staun, hvor Smærup Sørensen selv er vokset op, danner rammen om fortællingen. Historiens begyndelsespunkt er 1934, men fortællingen skrider ikke kronologisk frem. Den springer derimod frem og tilbage i tid. Som titlen antyder, er romanen bygget op omkring mærkedage, nemlig omkring tre store fester: En konfirmation, et sølvbryllup og en 60-års fødselsdag i henholdsvis 1934, 1967 og 2003. Tre mærkedage som anskueliggør de store forandringer, de to familier gennemlever, og de konsekvenser, det har for landsbysamfundet.

26684307

Titlen henviser samtidigt til, at figurene på disse dage for alvor mærker nogle af de centrale ting, som er på spil i hver deres livshistorie. Undervejs får læseren også historierne om de forskellige figurers skæbner – som historien om Emma, der efter en forlist kærlighedshistorie og en illegal abort vender tilbage til fødegården og gifter sig med sin fars forkarl Olav, og som mange år herefter bryder den gængse talerække med en tale til sin mand til deres sølvbryllupsfest. Eller historien om Ellen, som var lam hele sin barndom, men på mirakuløs vis begyndte at gå den dag, da hendes barndomskæreste Peder styrtede ned med sin flyvemaskine.

Et tematisk omdrejningspunkt i romanen er skildringen af det gamle bondesamfunds normer, der gradvis går i opløsning, og den affolkning af landbosamfundet som følger i kølvandet på nye generationers brud på traditionerne. I romanen behandler forfatteren den del af Danmarkshistorien, hvor landbokulturens stærke slægtsfølelse forsvinder. Hvor det ikke længere er en givet ting, at den førstefødte søn overtager slægtsgården og siden giver den videre til sin søn. En udvikling fra bondesamfund til en moderne og globalt orienteret virkelighed den konsekvens for en landsby som Staun, at den efterhånden bliver “en afsides og forhutlet bebyggelse i den globale metropol.” (“Mærkedage” s. 217). 

Jens Smærup Sørensen modtog “De Gyldne Laurbær” og Weekendavisens litteraturpris for “Mærkedage”.