Jan Sonnergaard
Af journalist, cand.mag. Bettina Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2010/2013.
Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme. “Prosaens svar på et rave i Nordvest,” skrev en begejstret kritiker blandt andet i Politiken, og én af novellerne, “Tyveri”, er da også ifølge Sonnergaard selv et forsøg på at skrive en tekst, der svarer til et technonummer med 100 beats i minuttet. “Radiator” udgør første del af en novelletrilogi, hvor Sonnergaard tager fat i det Danmark der i halvfemserne stod i kassekøen i Netto og var på overførselsindkomst, mens de levede i konstant angst for social udstødelse. I 2009 kom Sonnergaards første roman, “Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom”, der er et portræt af ti-året inden, nemlig den æra, Sonnergaard selv voksede op i: 1980’erne. Senest har han udgivet novellesamlingen ”Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer”.
Blå bog
Født: Den 15. august, 1963 i Virum.
Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.
Debut: Radiator. Gyldendal, 1997. Noveller.
Litteraturpriser: Harald Kidde Prisen, 1997.
Seneste udgivelse: Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer. Gyldendal, 2013. Noveller.
Hobby: Musik – har tidligere skrevet rockjournalistik.
Idoler: Den tyske technogruppe Kraftwerk og forfatteren Marcel Proust.
