Bidt af en gal vulkan

I romanen “The Volcano Lover” fra 1992 (“Manden der elskede vulkaner”, 1993) fortæller Sontag om samleren Sir William Hamilton, også kaldet Il Cavaliere (kavaleren), der var engelsk gesandt i Napoli i den sidste tredjedel af 1700-tallet. Cavalieren har to store passioner: kunst og vulkaner. Det er netop ved at fremvise sin kunst for andre, at Cavalieren selv bliver til. Det er på den måde, han for alvor føler, han får værdi som person. “Jeg véd, derfor er jeg. Jeg samler, derfor er jeg. Jeg interesserer mig for alt, derfor er jeg. Se blot alt det, jeg ved, alt det, jeg interesserer mig for, alt det, jeg opbevarer og giver videre.” (side 108). Ud over kunsten er han bidt af en gal vulkan. Han er dybt betaget af den lokale vulkan, Vesuv, som han elsker at betragte, og som han bestiger gang på gang.

Selvom Cavalieren beskrives som den fødte ungkarl, lader han sig alligevel overrumple af den underskønne luksusluder og stærke begavelse, Emma Harte. Emma, der er 36 år yngre end Cavalieren, bliver afskibet til Napoli, da hun bliver ubekvem for Hamiltons nevø, der ellers har fornøjet sig med hende i tre år. Cavalieren modtager den lidenskabelige skønhed. Han lærer hende italiensk og fransk, lærer hende at tegne, tager hende med på vulkanvandring, fortæller hende græske sagn og indlemmer hende i det lokale hofliv. Emma suger viden til sig med stor entusiasme, og da hun bliver så god til at imitere figurerne på vaserne og fra de græske sagn, at Cavalierens interesse for såvel vaserne som vulkanen sygner lidt hen, gifter han sig med hende.

Men her slutter historien ikke. Hovedpersonerne er uvægerligt en del af tidens historie, som byder på den franske revolution og Napoleonskrigene, og da den engelske krigshelt, kaldet “helten”, kommer ind i billedet, udspiller romanen sig dels som et trekantsdrama mellem Cavalieren, Emma og helten, og dels som et drama mellem de tre og de historiske omstændigheder.