I 2021 lancerede Susanne Staun en ny krimiserie om små og store forbrydelser i provinsen. Første bog, “Manden i huset”, er en relativt kort, men intens roman, der primært foregår i to huse på en villavej; der hvor Lise bor med sin datter Ditte og sin mand Sven, der er ødelagt krigsveteran, og så det mystiske, tillukkede hus lidt længere nede af vejen, der har vakt deres interesse i mange år. Mor og datter går aftenture, kører langsomt forbi med bilen og melder sig til at gå rundt med indsamlingsbøsser for at komme nær huset. De møder kortvarigt en kuet kvinde og en forskræmt dreng, og så er der en mand i huset, det ved vi, for han kører til og fra i sin mørke bil.
39172402
En dag begynder drengen i Dittes skole, og så inviterer han til klassefest. En fest, Ditte aldrig kommer hjem fra. Herfra indledes Lises desperate indsats for at finde datteren. Hvem har gjort hvad ved hendes barn? Er det manden i huset, eller manden derhjemme, som tager på mærkelige udflugter om natten? Svaret overrasker læseren, og fra at være en mere traditionel (om end meget Staunsk og stærk) spændingsroman tager handlingen en rabiat, syret drejning i sidste kapitel.
Manden i huset, som mor og datter har hyggefrygtet i alle årene, viser sig at være et langt ondere menneske, end de havde forestillet sig i deres ellers livlige fantasi. Som regel er det heldigvis omvendt; at fantasien overgår virkeligheden, men Susanne Staun lever fantasien ud på grusom vis her i sin første roman i ny serie.
Rent sprogligt og narrativt er tonen mere klassisk, end vi f.eks. kender den fra serien om adfærdspsykologen Fanny Fiske. Til gengæld er den lige så engageret fortalt, mere dæmpet morsom, samt endnu mere reelt suspense-fyldt, fordi Staun ikke denne gang anvender værket til at diskutere sin samtid, men udelukkende til at fortælle en god, gysende historie.