I 2006 udkom Sara Stridsbergs anden roman, "Drömfakulteten" (“Drømmefakultetet”, 2007). Man skal ikke lade sig narre af den lyserøde indpakning, ligesom man ikke skal lade sig forføre af bogens indbydende titel, for det er alt andet end en sødmefuld roman, Stridsberg har beskrevet.
På et snusket hotelværelse i San Franciscos luderkvarter møder fortælleren Valerie Solanas. Der stinker af pis og forrådnelse. I sengen på værelset ligger Valerie og venter på at dø. Sådan forestiller fortælleren sig i hvert fald sit møde med kvinden, der skrev SCUM-Manifestet og skød og sårede kunstneren Andy Warhol i 1968. Fortælleteknikken er den samme som i Stridsbergs debut “Happy Sally”, der veksles mellem forskellige stilarter, steder og tider, men til forskel fra debuten optræder fortælleren selv som aktør i fortællingen. Her fra side 145 i romanen:
“VALERIE: Er det dig eller mig, der fortæller?
FORTÆLLEREN: Det er mig der er fortælleren.
VALERIE: Og det er mig, der er genstand for denne forvirrende, opfuckede tekst. Du er ikke nogen rigtig fortæller, baby.”
27999859
Netop spørgsmålet om, hvem der får lov til at fortælle hvilke historier, er et centralt tema i bogen. Selv siger Stridsberg: “Jeg ville stille spørgsmål som: Hvem betragter vi som et geni, hvem betragter vi som horer og som gale? Hvem fortæller alle fortællingerne? Hvem siger, at den eller den skal være udenfor, og en anden skal være indenfor?” (Dorte Hygum Sørensen: ”Når de kunne sende en mand til Månen, hvorfor så ikke sende dem alle?” Interview i Politiken, 2007-04-01). Dette tema eksemplificeres i romanen, i forholdet mellem Andy Warhol og Valerie Solanas. Den ene huskes i eftertiden som verdensberømt kunstner, den anden som en mere eller mindre ukendt galning. I romanen knyttes de to skæbner til hinanden, den ene har en sølvgrå paryk, den anden en sølvfarvet kappe, de tillægges de samme replikker og i en rørende samtale mellem de to bliver det klart, hvor tæt deres personligheder ligger på hinanden. Spørgsmålet er om de kunne have byttet skæbne.
Også på det formelle plan tematiseres forholdet mellem, hvad der fortælles af hvem. Romanen er fiktion, men den bruger fakta fra virkeligheden, som f.eks. Solanas mordforsøg på Warhol og den efterfølgende retssag.