Gennem det meste af Tardis produktion sporer man en fascination af, hvad man kunne kalde forbrydelsens element. Forbrydelsestemaet løber som en rød tråd gennem mange af udgivelserne, måske mest synligt i de værker, hvor Tardi har leveret billedsiden til manuskripter af franske krimiforfattere som Malet, Manchette og Pennac.
27962122
Et af de tidlige eksempler på en tegneserieadaptation af en hårdkogt kriminalroman er værket Tåge over Tolbiac-broen (1982), hvor Tardi første gang gav Leo Malets privatdetektiv Nestor Burma kød og blod. Siden er det blevet til en stribe tegneserieversioner af Malets krimi-intriger fra de forskellige arrondissementer i Paris, og Tardi fik sågar forfatterens tilladelse til selv at forsøge sig med et Nestor Burma-manuskript. Det blev til historien Une gueule de bois en plomb (1990), som bl.a. adskiller sig fra de øvrige Burma-historier ved at være i farver. Efter at Tardi har forladt Nestor Burma-universet til fordel for andre projekter, har tegneren Moynot videreført arbejdet med at omsætte krimierne til tegneserieform.
Endnu tidligere end arbejdet med Leo Malets romaner finder man Tardis samarbejde med et andet af de helt store navne inden for den franske krimi, Jean-Patrick Manchette. I 1976 gik Tardi i gang med at omsætte et nyskrevet Manchette-manuskript til tegneserieformen – samtidig med, at han arbejdede på det første Adèle-album – og det blev til den barske fortælling Griffu (1978). Efter Manchettes død i 1995 fik Tardi igen lyst til at sætte billeder på forfatterens sorte univers, og det har indtil videre resulteret i tre tegneserieadaptationer.