"Selv om Pariserkommunen kun varede i 3 måneder, repræsenterede den i mine øjne et forsøg på at indføre direkte demokrati - en slags skitse til det, som samfundet kunne have udviklet sig til ", har Tardi fortalt i et interview fra 2005 om sin motivation til at gå i gang med det store værk, Folkets røst. "Vores samfund i dag bygger delvis på Pariserkommunens resultater, selv om vi paradoksalt nok er godt i gang med at indskrænke borgernes rettigheder ", hedder det bl.a. videre i interviewet.
25542223
Pariserkommunen eksisterede i 3 korte forårsmåneder i 1871, inden den blev brutalt knust af Thiers' regeringstropper. Trods sin korte levetid fik det folkelige oprør en vældig betydning for udviklingen af det franske samfund efter 1871, og Pariserkommunen står for mange stadig som et af de tidligste forsøg på at skabe ægte demokrati - en utopisk drøm.
Forfatteren Jean Vautrin har digtet sin version af historien om det historiske oprør, og han har givet beretningen kød og blod ved at skildre begivenhederne gennem en række menneskeskæbner, som tilsammen danner et kalejdoskopisk billede af Pariserkommunens korte og dramatiske epoke. Tardi har sat billeder til den barske og illusionsløse fortælling, og resultatet er blevet endnu et hovedværk i tegnerens produktion. Selv om Tardi ikke har skrevet manuskriptet, knytter beretningen om den parisiske befolknings håbløse kamp for en bedre verden fint an til resten af forfatterskabet, ikke mindst til de mange skildringer af død og ulykke i forbindelse med den første verdenskrig. Folkets røst kan med god ret anses for en ægte Tardi-fortælling, selv om der står Vautrin på manuskriptet.
Pariserkommunen dukker op igen i den ene af to udgivelser, hvortil Tardi har leveret illustrationerne, mens hans kone, kunstneren Dominique Grange, på en medfølgende cd synger sange med relation til de historiske begivenheder: Des lendemains qui saignent (2009). Den anden af disse fælles bog+cd-udgivelser handler bl.a. om oprøret i maj 1968: N´effacez pas nos traces! (2008).