Det var med den fortsatte serie om Adele Blanc-Sec´s ekstraordinære oplevelser, at Tardi for alvor slog sit navn fast hos et bredere publikum. Adele-serien er udformet som en bevidst efterligning af en tidligere tids litteraturgenre, føljeton-romanen, både hvad angår handlingsgangen med dens mange usandsynlige hændelser og dens indviklede intrige, og hvad angår fortællestilen med de talrige indskudte bemærkninger og direkte læserhenvendelser.
28438273
Et område, hvor Tardi adskiller sig fra den traditionelle føljeton-roman, er i valget af en kvindelig hovedperson. Denne fornyelse er dog ikke særlig dybtgående, idet Tardi ikke anvender hovedpersonens køn som element i intrigen. Tardi har selv sagt, at det snarere end hovedpersonen selv er bipersonerne og begivenhederne omkring Adele, der for ham er det mest spændende ved fortællingerne. Kvindebeskrivelserne i hans øvrige værker er da også uhyre konventionelle, undertiden på grænsen til det mandschauvinistiske.
I 2011 blev Adèles ekstraordinære oplevelser overført til det hvide lærred af Luc Besson, som med udgangspunkt i de første Adèle-historier skabte filmen Les aventures extraordinaires d´Adèle Blanc-Sec. I tilknytning til filmatiseringen udkom i 2010 bogen Le livre d´Adèle.