Bagom romanens action- og tegneseriekulisse foregår der samtidig en spejling af den kvindelige hovedpersons angst og lukkethed over for det modsatte køn og over for menneskelig kontakt overhovedet. Barndommens replik "Åbn hånden, Emma!" bliver i voksenlivet om muligt endnu mere påtrængende for denne kvinde, som alt for længe har knyttet hånden om smerten og deponeret sine længsler i lyset af fjernsynets flimrende strøm af ligegyldige soaps.
I løbet af romanen sker der billedlig talt en gradvis åbning af hånden. Emma får hånd i hanke med angsten og barndomstraumet, der knytter sig til forældrenes skilsmisse og faderens pludselige flytning, og da hun på flugt fra politiet, som ikke bifalder hendes selvtægt, flakker rundt i Skotland og afslutningsvis dykker ned i Loch Ness, kommer hun i nærkontakt med sit indre ´uhyre´.
Hun er reddet. Det er forbi, og hun er i live, og alle brikker sidder dér, hvor de skal sidde. Hun er ikke længere sat forkert sammen. Ikke mere spredt for alle vinde. De har samlet sig fint som ved en baglæns filmoptagelse, stykkerne flyver tilbage og sætter sig på den rette plads. Det er et svendestykke
Hun kommer på benene, forsigtigt og let stavrende, som ved de første skridt, og hun tager tøjet af og under armen. Hun begynder at gå. Det er stadig mørkt, der er stjerner og en måne, men ude mod højre ændrer himlen karakter, det sorte bliver langsomt blåt, og Emma Smith vandrer nøgen af sted ud i landet (Af en superhelts bekendelser, side 118).
Af en superhelts bekendelser fortæller m.a.o. udviklingshistorien om en kvinde, som bryder ud af sit ensomme skinliv og træder i karakter; først som superhelt, siden som menneske. Hvor den nøgne Emma Smith går hen ved romanens lykkelige slutning - der som det er typisk for Mette Thomsens filmiske fortællestil måske, måske ikke, er en karikatur, i dette tilfælde på Hollywood-filmens vanlige lyserøde ´endings´ - melder historien intet om.
Men ingen tvivl om, at Emma Smith´s forvandlingshistorie og romanen som helhed virker forfriskende netop i kraft af denne udveksling mellem et psykolgisk og alvorligt ment spor og et legende, ironisk spor, der italesætter alverdens elementer fra den moderne medie- og populærkultur.