Bonsai

Citat
”Jeg tror på kunsten som den store healer. Kunsten som transcendens, porten til den åndelige dimension. Størst af alt er kærligheden, hvisker du dybt nede i din kristne sjæl. Jamen, skabende kunst er en kærlighedsakt. Ikke kompensation eller sublimering. Kunsten er ”das Ding an sich”.”
”Bonsai”, s. 125.

Adskillige elementer i Kirsten Thorups roman fra 2001, ”Bonsai”, minder om forfatterens eget liv. Da romanen udkom, fik det anmelder Erik Skyum-Nielsen til at kalde bogen ”hæmningsløst selvbiografisk”: ”Med Kirsten Thorups nye, nærmest hæmningsløst selvbiografiske bog er vi tilbage i diskussionen om, hvor en forfatter bør trække grænsen mellem det almene og det private, hvis det altså forudsættes, at litteratur skal gøre krav på offentlig interesse.” (Erik Skyum-Nielsen: Kunsten varer længst. Information, 2002-10-26). Skyum-Nielsen trak dog siden hen noget i land og indrømmede, at han forsømte at holde den nødvendige distance til romanen som netop et fiktivt værk.

23182181

Bogen skildrer kærlighedsforholdet mellem Nina og Stefan fra den tidlige forelskelse til den aidssyge Stefans selvmord. Bogen består af flere fortællinger og fortællere, der flettes ind i hinanden. Et kapitel indeholder f.eks. Ninas måske fiktive breve til sine forældre, mens et andet kapital består af Stefans lange monolog til Nina og deres fælles datter. En af de genkomne tematikker i forfatterskabet er det skjulte eller det, der bliver gemt af vejen. Det gælder også for ”Bonsai”: ”Jamen, vi skjuler os selv. Eller vi skjuler helt konkrete ting. Noget vi har gjort, noget vi er gået med til, som er for flovt at indrømme. Nogle kameler, man har slugt, som egentlig ikke er særligt flatterende, eller heltemodige,” forklarer Kirsten Thorup og siger om hovedpersonen Nina: ”Projektet for hende er selve ægteskabet, mere end det er, hvem hun gifter sig med. Hun er ekstrem masochistisk i sin følgagtighed. Hun er et eksempel på, at der er visse ting, man ikke røber for nogen. At man indgår nogle kompromisser, man ikke skulle have indgået.” (Marianne Juhl: Interview med Kirsten Thorup. Passage nr. 56, vinteren 2006).

Der henvises i bogen eksplicit til Ovids ”Metamorfoser”, og en vigtig figur i romanen er også den psykologiske forvandling, de to hovedpersoner gennemgår. Nina fra den sky provinspige til frigjort kvinde i storbyen og Stefan fra kvindebedårer til en mand, der erkender sin biseksualitet. Stefans hengivelse til forvandlingen er dog langt fra betingelsesløs, idet han bogen igennem forsøger at bevare hemmeligheden og kontrollen. Kunsten spiller en stor rolle i Stefans liv, og en anden væsentlig tematik i romanen er da også kunsten og sprogets forhold til virkeligheden.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Bonsai"