Den umulige frigørelse

Det egentlige gennembrud i denne tidlige ungdomsperiode fik Sigrid Undset med romanen "Jenny" (1911), som rummer en del selvbiografiske træk fra Sigrid Undsets eget liv i denne tid. "Jenny" blev i øvrigt vist som tv-serie i dansk fjernsyn med Liv Ullmann i hovedrollen, som den unge norske maler Jenny. Romanen skildrer hendes forsøg på at frigøre sig fra begrænsede livsforhold og snærende småborgerlige familiebånd til en fri og produktiv kunstner under et stipendieophold i Rom. Tilsyneladende lykkes det ganske godt. Romanens første del er en indtagende skildring af skandinavisk kunstnerliv i Rom, hvor Jenny både nyder byen og dens omgivelser, arbejder med stor energi og blomstrer i samvær med kvindelige og mandlige venner.

Det er behovet for kærlighed og ømhed, som fører til hendes tragiske undergang. Hun vælger de forkerte mænd, de uselvstændige og kraftesløse, som ikke formår at realisere deres egne livsmål. Og hun føler sig smittet og rådden af deres halvhed og mangel på lidenskab; heller ikke hun selv kan leve op til sine egne idealer.

Hun ender i selvhad, men også som en martyrskikkelse, for i forhold til romanens værdier tager hun "mandigt" den yderste konsekvens af sit eget nederlag. Hun er et offer for samtidens og tildels sine egne illusioner om kvindefrigørelse, som blot et spørgsmål om selvstændiggørelse for kvinden og lighed mellem kønnene. Sådan hænger det ikke sammen, siger romanen og et af de mandlige talerør for forfatteren. Ideerne om lighed mellem kønnene er illusoriske, fører til undergang og ikke til nogen virkelig frigørelse.