Den herreløse kvinde

Der er en mangfoldighed af interessant psykologisk materiale i Jenny, og med dette foregriber romanen Sigrid Undsets opfattelser af kvindelighed og kvindeliv som de kommer til udtryk i essaysamlingen "Et kvinnesynspunkt" (1919).

Her udfolder Undset klart og provokerende sin modstand mod dominerende tendenser i samtidens fremskridtsvenlige kvinde- og ligeretsbevægelse.
Hun fremhæver forskellen mellem kønnene. Kvinderne har særlige egenskaber med deres modernatur og har en særegen ære i forhold til deres eget legeme.

Kvinden er afhængig af manden, og hendes egen såvel som kulturens skæbne bestemmes i høj grad af, at hun forstår at vælge, hvilken mand hun skal gifte sig med. Tydeligst kommer hendes holdning frem i hendes protest mod, at man i 20´erne i det norske vielsesritual ville slette sætningen om, at en kvinde skal være sin mand underdanig; Undset kommenterer det sådan:

"Men tænkte de damer ikke paa, at gaar en kvinde til alteret med en mand og hun har ikke lyst at høre de ord, saa faar hun selv tage skade for hjemgæld. For de ord handler om naturens egen legitimation af egtekabet, at en kvinde skal gifte sig med den mand hun kan kalde sin herre. Og ikke med nogen af de andre".