Grænser for kvinders liv, og mænds med, er klare og synlige i middelalderens feudalsamfund med slægten og religionen, som sætter tydelige rammer for menneskers udfoldelse, og arbejdsdelingen mellem kønnene og familiens betydning er ikke til at tage fejl af. For Sigrid Undset bliver middelalderen en form for idealtid, en epoke, hvor mennesker udfolder sig fuldt og harmonisk, og hvor universelle menneskelige vilkår bliver klart synlige.
I middelalderromanerne "Olav Audunssøn" og især i "Kristin Lavransdatter" udfolder de mange ideer og tendenser i forfatterskabet sig sammen med en viden om epoken og en fortællekunst inspireret af sagaer og folkeviser til en vældig helhed, som er forfatterskabets kunstneriske højdepunkt. "Kristin Lavransdatter" er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler.