Herbjørg Wassmos anden trilogi består af romanerne “Dinas bok” fra 1989 (“Dinas bog”, 1990), “Lykkens sønn” fra 1992 (“Lykkens søn”, 1993) og “Karnas arv” fra 1997 (“Karnas arv”, 1998). Stedet er igen et mindre nordnorsk landbosamfund, men fortællingen foregår denne gang i en anden historisk periode - nemlig i 1800-tallet. På baggrund af grundig research skaber Wassmo i denne romanserie et tidsbillede af et Norge, der er ved at blive en nation med selvstændig identitet. Hun skildrer en bondekultur med stærke slægtsnormer, faste sociale roller og stor afhængighed af naturen. Romanerne giver et kulturhistorisk indblik i ikke mindst kvindens position og kærlighedens sociale roller, sådan som de var bundet til stand, slægt og ejendom.
Herbjørg Wassmos handlingsmættede “Dinas bok” er dog først og fremmest en roman, der fører læseren ind i en enkelt kvindes komplicerede psyke og ud i et vidt og skæbneorienteret tidsspænd. Den 5-årige Dinas ufrivillige drab på sin mor er i centrum af romanen. Tabserfaringen, den følgende skyldfølelse og faderens manglende kærlighed til barnet gør Dina til en ny variant af det svigtede barn i Wassmos forfatterskab. Hun er et forsømt barn, men hun udvikler sig til en dæmonisk, maskuliniseret og gådefuld skikkelse, der fremstår som herskerinde.
07247079
Hovedpersonen i trilogiens første del bruger sin utrættelige styrke på at beherske verden i en sådan grad, at hun tror, hun kan bestemme over liv og død. Dina-figuren sættes da også i forbindelse med den barske og rå natur i Wassmos roman. Hun bliver en kvinde, der dømmer og destruerer alle følelser omkring sig, inklusive følelserne for sin egen søn. Der er mange mænd i Dinas liv men også mange dødsfald og inderst inde en dybt såret sjæl. Hendes erotiske kraft, begær og frihedstrang dækker over tab, som i perioder gør hende stum.
Wassmos Dina-figur er også blevet læst som udtryk for en moderne kvindedrøm om at tilkæmpe sig en samfundsmæssig, erotisk og psykologisk magt. Som Wassmo selv siger det: »Som heltinde er Dina tidstypisk – ikke som historisk fiktion men i sin læserappel til nutidige læsere. For den lidenskabelige Dina er konsekvent skildret med maskulinitetens magtkendetegn.« (Carsten Andersen: Wassmo og de stærke kvinder. Politiken 2001-05-12).
Dina kan dog også anskues som en førmoderne skikkelse, idet hun er et menneske, der forstår sig selv og sin situation ud fra Det gamle Testamentes lære om lov og dom. Bibelen er således central i romanen i både overført og bogstavelig betydning. Dina læser og tolker skriftens ord direkte. Og Wassmo indleder hvert kapitel med lange bibelcitater og giver de fleste vigtige figurer bibelske navne.
Ole Bornedals film ”Jeg er Dina” fra 2002 med bl.a. Maria Bonnevie og Pernilla August på rollelisten bygger på Herbjørg Wassmos roman ”Dinas bog”.