Det syvende møde

Citat
”Da næsten alt høet var i hus, tog Prædikanten omsider af sted for at holde møde. På det møde kunne de atter begynde at trække vejret. Morens ansigt glattedes ud. Hun blev højere. Langsomt rankede hun den knortede krop.”
”Det syvende møde”, s. 136.

Wassmos roman fra år 2000, “Det sjuende møde” (“Det syvende møde”, 2001) tager afsæt i det flygtige, tilfældige møde mellem mennesker, som tilsyneladende ikke har nogen betydning, men som alligevel kan vise sig at have det. Som Herbjørg Wassmo selv siger om dette møde: "Det er ligesom med sædceller. Der er millioner af dem, som alle forsøger at komme frem til netop dette ene æg. Der skal på en gang så meget og så lidt til, før de samme to personer ser hinanden. Der skal være et socialt rum, hvor de kan mødes." (Carsten Andersen: “Wassmo og de stærke kvinder”. Politiken 2001-05-12).

23436086

De to hovedpersoner i romanen er børn, da de mødes første gang. For dem begge bliver den anden et vigtigt holdepunkt i tilværelsen. Men deres tilfældige og sjældne møder bliver kejtede og underligt forkerte. Fra det syvende møde i nutiden springer fortællingen tilbage til det første skæbnesvangre møde i barndommen.

Derfra oprulles begges dramatiske liv - skiftevis med et kapitel til hver. Også i denne roman spiller et lille nordnorsk samfund en rolle som det sted, den kvindelige hovedperson er opvokset, men tragikken fra Herbjørg Wassmos to store trilogier er mildnet. Nok er det en roman om den store ensomhed men også om den livslange kærlighed.

Et tilbagevendende tema er de svigtede børns savn af deres fraværende eller bortvendte forældre. Tilfældighed, valg, kærlighedens væsen, og de spor, menneskers møde afsætter i hinandens liv, er dog de væsentligste temaer.