Via sin uddannelse og videre forskning i litteratur har Nikolaj Zeuthen et stærkt og mangesidigt fundament til inspiration for sin skrivning.
Et forfatterskab, som det forekommer helt oplagt at nævne, er naturligvis George Perecs (1936-1982). Han var en fransk forfatter, der dels eksperimenterede med form og dels tog forbrugerismen op til debat, blandt andet i bogen “Ting – en historie fra 60'erne”, som Zeuthen henviser til i “Verdensmestre”.
Karl Ove Knausgård udgav i 2009 første bind af mammutværket ”Min kamp”, og man må sige, at Zeuthen har været med på beatet i strømmen af autobiografisk litteratur: ”Oliebål” og ”Verdensmestre” kom i hhv. netop 2009 og 2010, så han har ikke nået at være inspireret af Knausgård, men der er klare fællestræk i den, i visse passager, petitesse-fikserede beskrivelse af hverdagens liv og konfliktstof.
Der er også socialrealistiske træk i Zeuthens tematikker, men på en lidt utraditionel måde, da teksterne ikke præges af en social indignation, men snarere en indignation over det spænd, der er mellem kravene fra en vækstøkonomi og klodens økologiske tilstand, og ikke mindst moderne, veluddannede menneskers evner, eller mangel på samme, til at forholde sig konstruktivt til det.
En kilde til mere generel inspiration har været fluxuskunstneren og modstandsmanden Knud Pedersen (1925), som Zeuthen lærte at kende i år 2000. Denne har på baggrund af sin lange karriere som både arrangør og udøvende på flere felter lært Zeuthen et og andet om kunst – og et helt oplagt fællestræk mellem de to er det præg af tusindkunstner, som de begge har. Her er højt til loftet, og skomageren skal ikke bindes til sin læst.
Indenfor det lyriske felt er det oplagt at nævne Dan Turèll som inspirationskilde. Om dét forhold siger Zeuthen selv: “Jeg ser meget op til Dan Turèll, fordi han er så nærværende. Hans digte er så enkle og dybe på samme tid, og han prøver aldrig at puste sig op – og tillader sine digte ikke at være målrettede. Og når jeg så læser mine egne ting, så tænker jeg, at jeg er så vred og vil kritisere en hel masse. Jeg vil egentlig hellere være som Dan Turèll, men det kan jeg ikke finde ud af.”
(Johanne Mygind: Jeg ville hellere være som Dan Turéll, men det kan jeg ikke finde ud af, Information af, 2009-03-26).