Jeg kan høre, hun drikker et eller andet. Der er sikkert meget varmt derovre. Hun skal først sige noget mere, men når det bliver min tur, vil jeg sige, at jeg synes, vi skal starte på en frisk, at det slet ikke er min livsstil at give op.
– Måske er det bedst, at jeg ikke flytter hjem igen, men ind hos en veninde, før jeg finder noget andet.”
Robert Zola Christensens jegfortalte roman ”Tennis” fra 2006 har den cirka fyrreårige Morten som hovedperson. Morten lever et almindeligt borgerligt liv i Virum med sin hustru og deres datter, han har job i Statens Center For Kompetence og Kvalitetsudvikling og en fast tennisaftale med meteorologen Henrik. Og så keder han sig. Men under overfladen ligger der noget andet og alvorligere og spreder sig: Morten griber sin kone i at være sammen med Henrik, og deres datter, Trine, har sandsynligvis fået en hjerneskade på grund af en dårligt kontrolleret diabetes.
Kort tid efter, at Mortens kone Iben har forladt familien og er flyttet sammen med Henrik, møder Morten den underlige Göran på en studietur til Sverige. Göran får efterhånden karakter af en slags skytsengel for Morten, og efterhånden også for Trine.
26480477
Hvert af romanens korte kapitler afsluttes med en kort faktaboks, hvor et begreb uddybes eller kommenteres, og på denne måde får den ikke særligt muntre historie om en familie i krise et vist barokt, humoristisk præg. Mortens hustru Iben forsvinder ind i sit forhold til Henrik, hvilket blandt andet giver trioen Morten, Trine og Göran lejlighed til et roadtrip til det nordlige Tyskland, hvor Morten på afstand kan kæmpe med Iben om, hvad de skal stille op med Trine, der ikke virker til at trives overhovedet. Skal de sende hende på institution eller tage sagen i egen hånd? Morten hælder til det sidste og begynder efter hjemkomsten at undervise hende derhjemme.
Mortens mål er hele tiden at erobre Iben tilbage og få sat skik på tilværelsen igen, og den ægteskabelige krise bliver gengivet i stort og småt.
Alt i alt er ”Tennis” en roman om al den ualmindelighed, der findes i al tilsyneladende almindelighed, og den giver en livagtig skildring af en mand, der forsøger at få sit liv på ret køl igen. Der er tale om, hvad man kunne kalde en moderne kriseroman, men det lette toneleje afslører effektivt den dårskab, der ofte udgør kernen i menneskers desperate handlinger i krisetider.