Aktuelt værk: Banan

Citat
”Jeg tager en citron, og mit første usynlige bogstav er et J, mit første ord er Jeg. Lige der, inde i mine våde citronsaftsbogstaver, står alt det, jeg burde fortælle, men at skrive det ned er også en måde at sige det på. Ordene findes inde i papiret. Molekylerne ligger der og gemmer på hemmelighederne. Ligesom junglens molekyler gemmer på hemmeligheder. Tænk, at jeg har skrevet: Jeg har ikke fortalt det. Ikke til nogen. Det er ikke godt. Vi kalder hende for Banan. Det er for ondt.”
”Banan”, kapitel 29.

Gennem 51 korte kapitler fortæller Mette Vedsø i ”Banan” (2023) om pigen Billie, der tænker og tænker og tænker og af og til helt bliver overvældet af alle de tanker.

Billie er 12 år, går i sjette klasse og bor alene med sin mor, der er sygeplejerske og har mange nattevagter. Hendes far bor i Brasilien, hvor han forsker i molekyler, og de taler sammen via Facetime. Når hendes mor arbejder om natten, bliver Billie passet af moderens halvkusine Barbara, der er sjov og barnlig og nærværende og viser sig at være den voksne, som Billie kan betro sig til, da tankerne for alvor løber løbsk. Sagen er nemlig den, at Billie er med til at mobbe klassekammeraten Malena og ikke tør sige fra overfor vennerne Funny og Hugo, fordi hun er bange for at miste dem. Funny og Hugo begyndte at mobbe Malena med, at hun ligner en banan, og selvom Billie ved, at det er forkert, formår hun ikke at sige stop. Hun får heller ikke sagt noget til sin mor, fordi hun ikke vil give hende flere bekymringer. Billie er meget optaget af at passe på sin lidt stressede og migræneplagede mor, og det kommer til at gå ud over hende selv, for knuden i maven vokser, og om natten har hun katastrofetanker om moren på hospitalet.

135573337

En dag kommer hun i tanke om, at man kan skrive usynlig skrift med citronsaft, og bare det at skrive de forbudte ord ned, hjælper lidt. Hun putter papiret ind i det magiske magnoliatræ nede i gården, og pludselig er der svar tilbage.

I hvert kapitel er der en bogstavbaseret håndtegning af ord eller begreber fra teksten, som små poetiske udlægninger af alt det svære. Der er en æstetisk lethed over bogen, selvom den er knugende at læse. Billie går langt ud over sine egne grænser, og det er hjerteskærende at følge hendes refleksioner og hendes omsorg for hendes mor. Romanen viser, hvor kompleks en størrelse mobning er, og hvor svært det kan være at stole på sine egne grænser og overbevisninger – særligt når man er 12 år og gerne vil have en plads i kredsen i klassen. Vedsø skriver også her nænsomt og medfølende om, hvor svært det er at være et ungt menneske og klemt mellem forældre, venner og egne holdninger.