Om udregningen af rumfang IV

Citat
”Der var grænser for, hvor meget viden vi kunne kræve. Fortidens mennesker kunne se solen stå op, og så kaldte de det en solopgang, for det var det, de kunne se. Et objekt, der bevægede sig opad. Skulle de have undersøgt sagen og være gået grundigere til værks? Skulle de have ventet med at tale om solen til efter Copernicus? Eller senere endnu?”

”Om udregning af rumfang IV”, s. 86.

Solvej Balles ”Om udregning af rumfang IV” udkom 18. november 2022, og heri tager fortællingen igen en ny drejning. Tara Selter bor sammen med Henry, Olga og Ralf i det store hus i Bremen, og inden længe opsøges de af først en gruppe på fem andre rejsende i attende november, og siden enkeltpersoner og større grupper, der har fundet hinanden i et fællesskab om at være faldet ud af tiden. Der er nu gået seks år.

Det viser sig hurtigt, at de har forskellige opfattelser af, hvad der er sket og hvordan og hvorfor. De skiftes til at fortælle deres historier, og i deres samtaler fremfører de ”videnskabelige og filosofiske, poetiske og meteorologiske, psykologiske, fysiologiske, indlysende eller obskure” (s. 153) forklaringer på, hvad der skete – og de diskuterer, hvad deres ’slags’ skal hedde og på hvilket sprog.

135036307

Udover at være en fænomenologisk undersøgelse af forholdet mellem ting og menneske viser dette bind, hvordan mennesket altid har behov for at forstå og forklare sin verden – og at det altid vil være subjektivt, hvordan den opfattes. Samtidig deler husets beboere en videnskabsteoretisk filosofering over, hvor meget viden, der er nødvendig for at kunne drage konklusioner. Hvor meget er man nødt til at vide om noget, før man kan tale om det og navngive det? Er det en akademikerlast at ville vide alt, før man kan udtale sig om noget? Skal vi bare tale frit om det vi ser, sanser og erfarer uden nødvendigvis at kunne sætte det ind i en kontekst?

I denne roman er der længere tidsspring mellem de enkelte kapitler, som også er markant længere end tidligere i septologien. Tara er så optaget af fællesskabet og samtalerne, at hun ikke har samme behov for at fæstne dagen på papir, da den nu også eksisterer i de andres hukommelse. Samtidig er skrivningen en måde at være alene på i det virvar af liv, der hersker i huset i Bremen. Det åbner for en refleksion over, hvor forskelligt man er i verden afhængig af, om man er alene eller sammen med andre. Og hvem er man i en verden, hvor man ikke skal (nå) noget?

 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Om udregning af rumfang IV"