Sandbarnet & Den hellige nat

Citat
”En historie er som et hus […]. Væggene er husets hukommelse. Krads lidt i en sten, lyt og I vil høre ikke så lidt! Tiden samler det op som dagen bærer på og som natten spreder. Den bevarer og holder tilbage.”

”Sandbarnet & Den hellige nat”, s. 181.

Tahar Ben Jellouns gennembrudsroman ”L’enfant de sable” fra 1985 samt efterfølgeren ”La Nuit sacrée” fra 1987 udkom første gang på dansk i 1988, men blev i 2003 samlet i værket ”Sandbarnet & Den hellige nat”.

Romanernes omdrejningspunkt er historien om Ahmed/Zahra, der bliver født som den 8. datter i en arabisk familie. Da det ifølge islamisk kultur er en ulykke at få piger, har faderen besluttet, at det 8. barn de får, skal opfostres som en dreng uanset køn. Ahmed når puberteten, førend han bliver klar over sin sande kønsidentitet, og herfra folder historien sig ud på mange forskellige og dramatiske måder.

I ”Sandbarnet” vælger Ahmed at forblive den mand, hun er opdraget til, idet hun erkender, at det kun er derigennem, hun for alvor kan leve et privilegeret liv. I ”Den hellige nat” tager Ahmed sin kvindelighed på sig, rejser langt væk fra sit fødehjem og bliver til Zahra.

06705472

Igennem de to værker tematiserer Jelloun kønnenes roller i et arabisk, patriarkalsk samfund, hvor mulighederne for at udfordre kønsnormerne er små. Men Ahmed/Zahra bliver netop i stand til at overskride grænser og udforsker dermed skellene mellem køn som skæbne og køn som valg – et i øvrigt meget postmoderne tema i vestlig litteratur.

Jelloun tematiserer samtidig fortællingens kraft. I begge værker fortælles historien om Ahmed/Zahra således af forskellige historiefortællere, der alle hævder at tage afsæt i Ahmeds efterladte dagbog. Ingen af fortællerne formår dog at afslutte historien, og dermed skabes en form for suspense. Hvorfor de ikke kan afslutte historien, kan pege tilbage på deres manglende evne til at få hold på og forstå denne dobbelte kønsidentitet.

Det er på mange måder et undergravende værk. Især undergraver det faste forestillinger om køn og (kulturel) identitet samt om den lineære fortælling med en entydig afslutning. Faktisk driver beretningen om Ahmed/Zahra ligefrem flere fortællere til vanvid på grund af deres manglende evne til at formidle historien. Ideen om en fast forankret kulturel identitet udfordres blandt andet af, at værket henviser på kryds og tværs til den centrale europæiske og arabiske litteraturhistorie. Jelloun introducerer ligefrem dem argentinske forfatter Jorge Luis Borges som en af fortællerne i romanen. På den måde overskrides grænserne mellem Vest og Øst, mand og kvinde, og værket bliver bannerfører for frihed og oprør.