Musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard tager sin fornemmelse for betydningsfulde øjeblikke og livets kuriøse detaljer med i sit arbejde som romanforfatter. I ”Klump” er teksten løst struktureret om bløde tekstiler med nedslag i episoder, der har været definerende for den voksne jeg-fortæller. Da barnet første gang oplevede at være usynlig, da kroppen begyndte at pose ud, da angsten og vreden meldte sig, da forelskelsen slog hende omkuld, og da to små børnekroppe, ”knogler i poser”, ændrede alting for evigt. På den måde er der et mylder af temaer og fikspunkter på spil hos Bjerregaard, fra livets mindste til største bestanddele.
Overordnet handler ”Klump” om at være til stede i en kvindekrop og altid se på den med andres blikke. Trække maven ind, når ens kæreste kigger, købe flotte underbukser, der er trælse at have på og huske at vaske hår. Samtidig er det en fortælling om alt det, kroppen gør af sig selv og som vi gør alt for at pakke væk: den græder og tisser og skider og bløder; den lækker simpelthen. Både babyerne og brysterne og mormor og alle andre flyder over med kropsvæsker, som ingen vil vide af. Om krop og udseende siger Katinka Bjerregaard i et interview: ”Jeg synes, der har været meget fokus på kvinders krop og påklædning de sidste par år. Lige fra, om piger må have mavebluse på i skole, og om kvindelige politikere må gå i pailletter eller ej, til iranske skolepiger, der brænder deres tørklæder i protest. Der bliver talt om kvinders udseende og påklædning, som om det er et fælles anliggende. Og det gjorde mig helt ustyrligt vred.” (Nanna Balslev: Katinka: At få børn er et kæmpe ansigtstab. Berlingske, 2023-03-13).
Samtidig løber et spor om angst og selvhad og en oplevelse af, at ingen systemer rigtig fungerer i forhold til at hjælpe i romanen; der er fokus på kropsskam, på at føle sig forkert og ikke passe ind i de roller, man har givet sig selv. Og som romanens undertitel ”En kærlighedshistorie” afslører, så er ”Klump” en rørende fortælling om at blive mødt i kærligheden som den man er og at turde overgive sig til et andet menneske; først et idealiseret mandemenneske, der aldrig lugter, og siden til to små krævende og kærlighedsavlende menneskebørn.