Nye stemmer, nye steder

Citat
””Jeg er mig,” hujede Joel. ”Jeg er Joel, vi er af samme æt.” Og han så sig om efter et træ at klatre op i: han ville helt op til toppen, og der, halvvejs oppe i himlen, ville han brede armene ud og gøre krav på verden.”

”Nye stemmer, nye steder”, s. 188.

Efter novellen ”Miriam” var blevet trykt i bladet Mademosielle, fangede Truman Capote forlagsredaktøren Bennett Cerfs opmærksomhed, og det charmerende skrivetalent blev inviteret ind på forlaget Random House, hvor debutromanen ”Other Voices, Other Rooms” (”Nye stemmer, nye steder”, 1948) blev udgivet i 1948.

Allerede her har Truman Capote fundet sin stil med lange, indviklede og yderst velkonstruerede sætninger, og en levende fortæller med en lyrisk sans for detaljer. Siden er Truman Capotes tidlige skrivestil blevet kaldt for ’southern gothic’, som ofte er litteratur, der foregår i de amerikanske sydstater og som bl.a. rummer excentriske karakterer og groteske situationer med bund i fattigdom, kriminalitet og fremmedgørelse.

Romanen, der er semi-selvbiografisk, handler om den 13-årige dreng Joel Harrison Knox, der efter morens død bliver sendt væk for at leve med sin far, som han imidlertid først finder sent i bogen. Farens forfaldne hjem, der ligger på en gammel og isoleret plantage, er beboet af skæve personligheder, bl.a. stedmoren Amy, hendes fætter, den nogle og 30-årige Randolph, og tomboy’en Idabel, og det er især drengens omgang med disse karakterer og den både isolerede og dekadente stemning, der fylder i bogen. Joel løber væk med Idabel og efter at have fået lungebetændelse i en storm og returneret til farens hjem, hjælper Randolph ham tilbage til livet.

Randolphs åbenlyse homoseksualitet og Joels accept af sin egen spirende homoseksualitet var et tema, der gjorde, at romanen på sit udgivelsestidspunkt i 1948 blev kritiseret – men dog blev Truman Capote rost for sit åbenlyse skrivetalent, og romanen solgte godt.

Sammen med det kontroversielle indhold i ”Nye stemmer, nye steder” fulgte et, i datidens øjne, lige så kontroversielt foto. Pressebilledet, der blev taget af Harold Halma og både prydede bogens bagside og inden da blev trykt i Life Magazine som teaser, forestillede Truman Capote i en suggestiv og lettere erotisk position med blikket rettet direkte mod kameraet – en ganske provokerende positur i 1947. Sensationslysten skulle vise sig at være kendetegnende for Truman Capote, og sammenblandingen af hans person og hans litteratur kom til at løbe som en rød tråd gennem forfatterskabet.