Katrine Clante

Katrine Clante er født på Amager i 1973, men hun er vokset op uden for den lille by Faxe Ladeplads på Sydsjælland. Hun har tegnet så længe, hun kan huske og har på mange måder fået livet som illustrator ind med modermælken. Hendes mor er illustrator, og det var hendes bedstemor også. Hjemmet var derfor fyldt med godt papir og gode farver, og der var stor opbakning til at bruge begge dele til at udtrykke sig. Og det kan være en fordel, når man er genert. Selv siger Katrine Clante om det: ”Jeg var ret genert og ikke så god til at snakke med andre, og så var det rart at kunne tegne og male sine følelser.” (Maria Roslev: Mailinterview med Katrine Clante. Forfatterweb, maj 2014).

Trods mange års øvelse og masser af familiær opbakning var det ikke så lige til at vælge et liv som tegner, da Katrine Clante blev voksen, for som hun siger: ”Da jeg skulle vælge uddannelse, ville jeg være alt andet end tegner, for jeg syntes, at det var så pinligt at skulle være det samme som sin mor (og bedstemor). Jeg var tredive, før jeg endelig forstod, at det var det, jeg var nødt til at arbejde med. Jeg kan stadig være for stolt til at spørge min mor til råds.” (Maria Roslev: Mailinterview med Katrine Clante. Forfatterweb, maj 2014.)

I 2003 færdiggjorde Clante sin uddannelse på Danmarks Designskoles institut for Visuel Kommunikation, og hun er siden blevet en del af tegnestuen Himmelske Hund, der ligger midt i København. Her arbejder hun med sine illustrationer til både børnebøger, læselet-bøger og billedbøger. Hun bidrager også til forskellige fagblade og har tegnet til kampagner og plakater. Siden 2012 har hun hver uge tegnet til lokalavisen Avis Østerbro. I den satiriske tegneseriestribe ”Pip” fortæller hun om livet på Østerbro, som hun kender særdeles godt efter at have boet der i mange år.

Hun debuterede med læse-let bogen ”Ena går sine egne veje” i 2004, der var en del af hendes afgangsprojekt på Danmarks Designskole. I 2014 modtog hun Kulturministeriets Illustratorpris for den grafiske roman ”Pssst!”. Den er blevet til i samarbejde med forfatteren Annette Herzog, som hun tidligere har arbejdet sammen med om børnebogen ”Flyvere på himlen”. Bogen blev indstillet til prisen "Årets bedste bogarbejde" i 2008. 

”Pssst!” er Clantes første grafiske roman, og arbejdet med den har været meget anderledes end det, hun ellers har lavet. Selv siger hun: ”Alt ved det her projekt har været anderledes! For mig var det et håndværk, der skulle læres fra bunden af, fra scratch, hvor det har været som et puslespil, der skal gå op.” (Eline Mørch Jensen: At fortælle et liv i skrift og billeder. Tidsskriftet Skolebiblioteket, 2013, 41. årg., nr. 8).

Børnebogen ”Flyvere på himlen” udkom i 2008. Annette Herzog er bogens forfatter, og hun har skrevet en både smuk og barsk fortælling. Den handler om Lidja, der må flygte til Danmark pga. krig i sit hjemland. I bogens første halvdel beskrives Lidjas erindringer om barndommens trygge have, hvor hun sammen med veninden Sanja leger. Solen varmer, blomsterne dufter og bierne summer. Men pludselig forsvinder solen, og mørke flyvere, der kaster sten, som Lidja udtrykker det, destruerer både barndommens have, uskylden og Sanja.

27015670

Sorgen tager Lidja med sig til sit nye hjem i et fremmed land. Det er svært at glemme fortiden og endnu sværere at få nye veninder. Men trods sorg og krigstraumer rummer bogens slutning håb. Lidjas storebror hjælper hende, så hun igen kan komme ud i en have og lege.

Teksten er poetisk og rummer sproglige billeder, der både rammer angsten og håbet. Lidjas flugt fra bombeflyene beskrives f.eks. således: ”Mit hjerte banker som et maskingevær, og der brænder ild i mit bryst” (s. 11), mens hendes forventning om nye veninder får hjertet til at hoppe ”glad som en bold.” (s. 23). 

Katrine Clantes tegninger er som teksten poetiske. Haven fremstår drømmeagtig i lysegule, grønne, lyserøde og mørke nuancer. Træer, blomster og dyr findes ikke kun i haven, men bruges også som pynt på siderne. Clantes tegninger er således ikke kun gengivelser af handlingen. De bidrager til fortællingens stemning og understreger både angsten, sorgen og håbet. 

Enkeltheden i farver og motiv og den naivistiske streg passer godt til teksten. Hverken krig eller død udpensles sprogligt eller visuelt. Alligevel er det helt klart, hvad der sker.