Under genrebetegnelsen punktroman udgav Louise Juhl Dalsgaard i 2014 sin anden trykte udgivelse, ”Til sammen”, der i fire afsnit udfolder konturerne af et parforhold fra dets første fysiske besættelse til fælles skitur i Norge. Det er netop kun konturer, vi ser. Teksterne er helt korte, sat op i fragmenter adskilt af asterisker på siderne, og selvom der er et gennemgående han og hun – og de – er der ingen særlige kendetegn hos dem. Et genkommende element er, at Hun læser i en bog om fugle og sommerfugle, som hun citerer fra og reflekterer over. De mødes kropsligt, og de taler sammen og forbi hinanden og viser de skarpe kanter i en relation.
51230809
Hvert afsnit indledes af et litterært citat fra hhv. Inger Christensen, Ursula Andkjær Olsen, Katinka My Jones og Asta Olivia Nordenhof. Der er noter fra rejser undervejs, der tidsligt strækker sig fra 2009 til 2011.
Sprogligt er teksterne fortættede, og som i debuten turneret om vendinger og konkretiseringer af faste udtryk. Flere steder vender teksten om på fraser fra Bibelen og trækker den hellige tekst ned på jorden: ”Det største begær retter sig mod det forsagede./ ”Og alle dets gerninger og al dets væsen”// Ja.” (s. 36). Gud optræder også med en rygrad, der ”ligner en hajfinne” (s. 54).
Som et modspil til de meget konkrete fugle og deres egenskaber hengiver teksterne sig til absolutter: lys, der deler sig og brydes, prismer der sprætter lys op; til nordlys, vand, sne, kulde og varme. Der er en næsten geometrisk optik med teksternes optagethed af vinkler, flader, huller, og der er en synæstetisk verdenserfaring af farver, dufte og lyde i sansninger, der flytter kropsdel. Der er ituslået porcelæn og skår fra et krus lagt ud ”til en mosaik, der ingenting samler” (s. 25) – og til sidst i samlingen lægger Han sig over hende som mørtel – ”en leret masse af føjeligt fyld, der får huset til at hele” (s. 54) – og dette kærlige billede med et tæt hus og klinkede skår får kun lov at stå et øjeblik, inden samlingen afsluttes med ”Til sammen”, og ikke ”Tilsammen”, som den startede.
”Til sammen” er illustreret af Pernille Larsen, hvis spinkle streg kan ligne f.eks. både et stykke krakeleret porcelæn og en flod og på den måde er åbne for fortolkninger, som også teksten er det.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Til sammen"