Portræt af Jonas Eriksson
Foto: People's

Jonas Eriksson

cand.mag. Anne Vindum, juli, 2023.
Top image group
Portræt af Jonas Eriksson
Foto: People's

Den tidligere MMA-kæmper Jonas Eriksson debuterede som 49-årig med den veloplagte historiske roman ”Vejen hjem” om den unge teologistuderende Thomas Espersen, der bliver sendt til Guldkysten for at være regnskabsassistent, men ender med at handle med slaver med den lokale konge. Med sprudlende fortælleglæde, historisk overblik og psykologisk indsigt skildrer romanen detaljeret et rædselsvækkende kapitel i danmarkshistorien, vi ikke er færdige med at tale om.

135426881

Blå bog

Født: 1974.

Uddannelse: Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, 2019.

Debut: Vejen hjem. People’s, 2023. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste danske udgivelse: Vejen hjem. People’s, 2023. Roman.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Krigerne sad spredt omkring stammerne, og hvis de kom på benene, gjorde de det langsomt, som for at spare på kræfterne. Thomas var ikke sikker på, at han havde lagt mærke til dem, hvis han ikke vidste, at de var der. Det var ikke kun på grund af træernes skygge, der skjulte dem, men også måden, de bevægede sig på, som var de en del af landskabet. De virkede både ædle og dyriske på samme tid, og Thomas var ikke sikker på, hvad han skulle mene om dem.”
”Vejen hjem”, s. 195.

Jonas Eriksson er født i 1974 og voksede op alene sammen med sin far. Da han var ni år, fik faren en kæreste, og da hun tre år senere blev gravid, blev han smidt ud hjemmefra og anbragt på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde. Her boede han i knap tre år, mens han gik i 7., 8. og 9. klasse, og det var her, han for første gang fik fornemmelsen af at kunne skrive: ”På Godhavn gik jeg i skole om formiddagen og på værksteder om eftermiddagen. Til danskeksamen skrev jeg en stil og en af de få gode lærere syntes den var helt fantastisk god. Det var fedt at skrive den og det plantede måske et korn, et frø i min bevidsthed, der har spiret.” (Aftenklubben: Gæst Jonas Eriksson. Radio Nova, februar 2023).

I sine ungdomsår trænede Jonas Eriksson meget kampsport, og da han som 20-årig fik en alvorlig knæskade og var ukampdygtig i halvandet år, kom skrivetrangen op i ham igen. Han skrev side efter side på en vampyrhistorie, men i takt med, at hans omgangskreds syntes han var en ”knucklehead”, og træningen igen fyldte mere og mere, lagde han det til side, velvidende, at når han holdt op med at konkurrere, ville han til det igen: ”Jeg sluttede med at kæmpe som 35-årig og så begyndte jeg at skrive igen. Jeg har skrevet to bøger før denne her, som jeg har sendt ind til forlag. Jeg mødte Dennis Gade Kofod, der er etableret forfatter og har en kampsportsklub på Bornholm, og han hjalp mig med at skrive og lære håndværket. For et års tid siden gav han det videre til sin forlægger og så fik jeg tilbudt en kontrakt.” (Aftenklubben: Gæst Jonas Eriksson. Radio Nova, februar 2023). Så efter at have arbejdet med manuskriptet i seks år kunne Jonas Eriksson i 2023 debutere med den historiske roman ”Vejen hjem”. Historien havde ændret form undervejs, da den begyndte som en young adult piratroman, der foregik i 1700-tallet, men endte med at blive fortællingen om den unge teologistuderende Thomas, der kommer til Guldkysten.

Eriksson har været dørmand på københavnske natklubber og værtshuse. Som MMA-kæmper har han været blandt den første generation af professionelle og han har været med til at starte flere kampsportsklubber, og i dag underviser han i kampsport i København. Han har taget en HF-eksamen og blev i 2019 cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, og netop kløften mellem dørmandsmiljø og kampsport til forfattergerningen har været en udfordring: ”Jeg kunne mærke, at folk dengang syntes, det var helt urealistisk, at sådan en som mig skulle være forfatter. Og det er jo en svær position at komme ud af, men jeg endte nok med at skrive på ren trods,” siger han til Bogmagasinet. (Line Rasmussen: Hvad gør man, når anmelderne kan lide ens bog? Bogmagasinet, april 2023).

Jonas Eriksson er far til en søn og bor i København.

Vejen hjem

”Lampen stod på de to planker, der udgjorde en slags gangbro hen over Leonoras kølsvin og linse. (…) Længere agterude stak rækkerne af fodsåler ud fra de mørke sprækker mellem afsatserne. Thomas ville aldrig have troet på, at et sted som dette fandtes, hvis han ikke havde set det. Fire etager af hylder, stuvet med mennesker, fyldte hele rummet med kun en passage i midten, der ikke var bredere, end at en mand kunne komme frem.”
”Vejen hjem”, s. 308.

I sin billedrige 1700-talsroman ”Vejen hjem” fra 2023 giver Jonas Eriksson liv til karakteren Thomas Jespersen, der er rejst fra landet til København, hvor han læser teologi. Hans mor er død, og den aldrende stedfar Anders vil nu have Thomas hjem til gården. Da den højtstående enkefru Dorothea Kragh tilbyder Thomas at betale for hans studier, mod at han i to år rejser til Guldkysten som regnskabsassistent, er det nemt at tage beslutningen om at rejse. Den purunge Thomas går ombord på fregatten Leonora og skal lære både et nyt sprog og en ny omgangsform på den fysisk og psykisk strabadserende rejse sydover. Skibsjargonen er detaljeret og præcist gengivet i både kommandoer og beskrivelser af de mange rutiner i det skarpt hierarkiske liv ombord.

På Guldkysten går Thomas i land, og med ham som perspektivbærer i tredjeperson ser vi alt som for første gang: palmer, aber og afrikanere. På det danske fort bliver han budt velkommen af en sølle forsamling: den anløbne guvernør Hartvig Meyer, som Thomas skal efterfølge, den febersyge tyske regnskabsmand Gynther og husholdersken Asioke.

135426881

Hurtigt går det op for Thomas, at der på enkefru Kraghs foranledning føres dobbelt regnskab, og da Meyer indser dette, sender han Thomas ind i landet for at finde slaver til handlen. Denne rejse ind i det ukendte er som at træde ind i en febersyg fantasi, et eksotisk delirium. De lokale stammer og konger kæmper mod hinanden, og barbariet vil ingen ende tage.

Da Thomas vender tilbage til fortet efter at have set døden i øjnene, har han i modsætning til Meyer fået forseglet en aftale om handel med slaver. Lokale stridigheder gør, at Thomas flygter ud på Leonora og med det nu fuldt lastede slaveskib sætter kurs mod Sankt Thomas i Dansk Vestindien. Ombord har de slaver i små kasser, der en gang om dagen kommer på dæk for at blive ”fodret og spulet”.

Eriksson skriver i en spillevende og plotmættet prosa med historikerens blik på tidsbevarende detaljer og forfatterens blik for, hvad der definerer et menneske og dets vej gennem livet. Thomas dæmper sin uro og angst med stemningsfulde minder fra gården derhjemme, men efterhånden må han også sande, at det middel holder op med at virke, for nok er han rundet af sin historie, men den skrives også hele tiden undervejs, under den store stjernehimmel.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vejen hjem"