lars johansson
Foto: Per Dreyer

Lars Johansson

cand.mag. Madeleine Saunte, februar 2019. Blå bog og bibliografi opdateret februar 2024.
Top image group
lars johansson
Foto: Per Dreyer

Bevæbnet med datoer, stedsangivelser, virkelige hændelser og rigtige mennesker skriver Lars Johansson historiske murstensromaner om, hvordan Anden Verdenskrig brød ind i almindelige menneskers hverdag og liv. I centrum for hans bøger står ofte en stærk og selvstændig kvinde, der beundres og fordømmes af sin samtid, fordi hun lever sit liv fuldt ud og nægter at underkaste sig omgivelsernes normer og forventninger.

137829509

 

Blå bog

Født: 28. juli 1949 i Randers.

Uddannelse: Fotograf fra Kulturhistorisk Museum, Randers, 1979. Filmfotograf fra Den Danske Filmskole, 1982.

Debut: Signe. Gyldendal, 2006. Roman.

Litteraturpriser: Spar Nord Fondens Karin Michaëlis Pris, 2015.

Seneste udgivelse: Signe og hendes datter. Gyldendal, 2024. Roman.

Inspiration: Marguerite Duras, Herta Müller, Agota Kristof, Madame Nielsen og Johannes V. Jensen

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hans stemme, den er fantastisk, ren som bækken, han synger om, helt tæt på og uden det mindste grammofonskrat. Hun undertrykker en latter, die Forelle sunget af en tysk officer på strømpesokker i hendes stue med duggede ruder.”

”Ved Ishavet”, s. 203.

Lars Johanssons vej til forfattervirket har været lang og snoet og er gået via blandt andet fotografiet og dokumentarfilmen. Han kommer ud af en arbejderkernefamilie og er vokset op i et socialt boligbyggeri i Randers. Faren var togbetjent, og moren arbejdede som buntmager i en pelsforretning.

Da han var ni, flyttede familien til København og slog sig ned på 10. sal i et nybygget højhus i Brøndbyøster. Her oplevede den lille Lars friheden som nøglebarn i storbyen: Den fem år ældre storesøster var kommet på husholdningsskole i Hadsten, forældrene arbejdede meget, og på grund af farens arbejde havde Lars fripas til S-togene. ”Når man er en ni-ti år, kan man smutte ind allevegne,” siger Lars Johansson om den tid, hvor han blandt andet smuttede ind på den legendariske danserestaurant Giraffen på Vesterbro (Madeleine Saunte: Interview til Forfatterweb, januar 2019). Forældrene faldt dog aldrig til, og i 1963 flyttede familien tilbage til Randers, hvorfra Lars Johansson fik sin realeksamen tre år senere.

Skelsættende for Lars Johansson blev militærnægtertjenesten på det nyetablerede kulturhistoriske museum i Randers. Det var et sted med højt til loftet og ungt gåpåmod, hvor Lars lærte sig selv at fotografere. Efter overstået tjeneste blev han fastansat som fotograf, og i 1976 formaliserede han sin faglighed med en svendeprøve. I de følgende år fik Lars Johansson succes som fotograf og stod for en række dokumentariske udstillinger, deriblandt en om rockere, som blev hædret med EU-rådets Exhibition of the Year.

Lidt efter lidt begyndte han at arbejde med filmmediet og blev opfordret til at søge ind på Filmskolen. Han kom ind – men takkede i første omgang nej, fordi han i mellemtiden havde mødt sit livs kærlighed i Randers, Kirsten Blohm, der var datter af Signe Gondrup. Signe Gondrups historie blev en afgørende inspirationskilde for Lars Johansson. I 2005 lavede han dokumentarfilmen ”Den tyske hemmelighed”, hvor Kirsten går i sin mors fodspor, og kun et år senere debuterede han – og slog igennem som forfatter – med den storsælgende roman ”Signe”, der baserer sig på hendes dramatiske liv under og efter krigen.

Efter filmskolen har han i en årrække arbejdet med dokumentarfilm; som fotograf, filminstruktør og manuskriptforfatter. Nogle filmprojekter videreudviklede sig på organisk vis til skriveprojekter, og siden 2006 har Lars Johansson dedikeret sig på fuld tid til forfattergerningen med indtil videre fire store romaner med fokus på konkrete personers liv under og efter Anden Verdenskrig.  

Signe

”Hun smiler for sig selv. Her ligger hun nu under en togvogn uden for Dresden sammen med nogle hundrede unge tyske soldater, drenge faktisk, der er på vej til Østfronten. Havde hun vidst det, da hun så Felix første gang på torvet, så … ja, hvad så egentlig? Ville det have ændret noget? Nej!”

”Signe”, s. 45.

Lars Johanssons debutroman ”Signe” fra 2006 er baseret på en sand historie og handler om en dansk-tysk kærlighed under Anden Verdenskrig. Synsvinklen er Signes, og selv om bogen er skrevet i tredjeperson, er fortælleren inde under huden på den unge kvinde.

Det er kærlighed ved første blik, da Signe Gondrup møder den tyske officer Felix Markworth i sommeren 1942. De er begge gift, der er krig, og den elskede repræsenterer besættelsesmagten i Danmark. Ikke desto mindre bliver de kærester i et i stigende grad tyskerfjendtligt klima i Silkeborg.

52301181

Romanen tager sin begyndelse tre år senere, i krigens sidste dage, hvor Signe – 25 år gammel og med hele sin opsparing i kufferten – rejser ned igennem det sønderbombede Tyskland for at genforenes med Felix i Holoubkav i Tjekkoslovakiet, hvor han arbejder og bor med sine tre børn og sin mor.

Romanens næsten 600 sider spænder over de tre år der går, fra Signe rejser ned igennem Tyskland, til hun kommer hjem igen med sin halvandetårige datter Kirsten på armen. Den udfolder – grundigt og omstændeligt – en dramatisk historie om kærlighed, flugt og overlevelse. Under krigen, men så sandelig også efter. For da Felix bliver anholdt af amerikanerne, står Signe pludselig alene i det kapitulerede Tyskland med ansvar for Felix’ tre små børn. Hun indleder et forhold til en amerikansk officer, som hun håber kan hjælpe med at finde Felix. Men officeren forelsker sig i Signe, og da han indser at det ikke er gengældt, forgriber han sig på hende og gør hende gravid.

I marts 1946 bliver Signe arresteret uden forklaring, og hun føder sin datter i fangenskab. Da hun bliver løsladt, sætter hun sit 11 uger gamle barn i pleje og arbejder som opvarter på et bordel, indtil bordellet lukker og hun omsider rejser hjem. Romanen slutter, da toget nærmer sig grænsen til Danmark.

”Signe” er et portræt af en viljestærk overlever, der forbliver tro mod sig selv og sine følelser, uanset hvilke vilkår hun underkastes. Romanen giver et unikt indblik i det menneskelige og ofte nødvendigvis nærsynede perspektiv i den store Historie.