lars mytting
Foto: Julie Pike

Lars Mytting

Ida Holmegaard, uddannet fra Forfatterskolen, 2016. Opdateret af cand.mag. Karina Søby Madsen, juni 2019. Blå bog og bibliografi opdateret 2021.
Top image group
lars mytting
Foto: Julie Pike

Norske Lars Mytting skriver med stor intensitet og sprudlende fortælleglæde, og hans roman "Svøm med dem som drukner" er blevet beskrevet som en krimi uden et mord. Romanen dykker ned i Europas voldsomme historie og viser, hvordan verdenskrigene ændrede skæbnerne for mange helt almindelige mennesker flere generationer frem. Samtidig har forfatteren en særlig evne til at beskrive de små bygder i dalene i Norge, hvor han ikke mindst belyser den svære transition til en mere moderne, globaliseret virkelighed - både for den enkelte og for småsamfundet som helhed.

 

39585219

Blå bog

Født: 1. marts 1968, Fåvang i Gudbrandsdalen, Norge.

Debut: Hestekrefter, 2006.

Litteraturpriser: Bokhandlerprisen, 2014. The British Book Industry Award, 2016.

Seneste udgivelse: Skæbnens blå tråde. Cicero, 2021. (Hekneveven, 2020). Oversat af Rolf Stavnem.

Inspiration: Cormac McCarthy, Annie Proulx, Mikael Niemi, Peter Høeg, Daphne du Maurier.

 

 

 

 

 

Videoklip

Artikel type
voksne

Baggrund

"Elsk. Det ord, som ikke fandtes på hendes dialekt, som ingen i Gudbrandsdalen nogensinde havde kunnet sige uden at føle sig som en løgner, og som heller ikke hun var i stand til at sige. Det svulmede op i munden og ville tilbage i lungerne, det havde en løgnagtig klang, det var for stort, det passede ikke til sindet. Hun kunne vise det, ja, ved opofrelse og handling, men at sige det var umuligt."
"Søsterklokkerne", s. 254.

Lars Mytting blev født den 1. marts i 1968 og voksede op i den lille by Fåvang i Gudbrandsdalen i Norge. Som ung kørte han knallert, gik på jagt med sine venner og tog i det hele taget del i livet i den lille bygd. Han har en stor interesse for mekanik og gamle biler, hvilket blandt andet kommer til udtryk i debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006, som foregår på en tankstation og er fuld af tekniske detaljer. Selv fremhæver han tiden i Fåvang som noget, der har påvirket hans skrift og hans personskildringer.

Mytting begyndte sit arbejdsliv som journalist og har udgivet artikler i publikationerne Dagningen, Aftenposten, Arbeiderbladet og musikavisen Beat. Han har desuden haft mange forskellige småjobs, for eksempel som gårdkarl og på en minkfarm. De sidste mange år, inden han selv begyndte at skrive romaner, arbejdede han som forlagsredaktør. 

Selvom det er skønlitteraturen, Mytting brænder for, var det med bogen ”Hel ved” i 2011 (”Brænde – Alt om at hugge, stable og tørre – og om brændefyringens sjæl”, 2012), han fik sit massive, folkelige gennembrud. Bogen blev årtiets mest solgte bog i Norge og har solgt i flere end 700.000 eksemplarer internationalt.

Selvom ”Brænde” er en fagbog, er den skrevet ud fra nogle af de samme overvejelser og med samme grundtematik som mange af hans romaner; den handler om lysten til at komme i tæt kontakt med naturen og om længslen efter at flygte fra den moderne verdens kompleksitet. I et interview i Politiken i 2012 udtalte Mytting om den nye bølge af interesse for selvforsyning: Man oplever den samme trang til at gå ud og være sammen med naturen. Det er jo en utopi, en romance, men man får lyst til at blive en slags cowboy igen. På det seneste har jeg selv ladet mig inspirere af fagbogsforfatteren John Seymour, som har skrevet om selvforsyning.” (Carsten Andersen: Bog om brænde gjorde fattig forfatter til millionær. Politiken, 2012-11-30).

Den store internationale opmærksomhed er også fulgt med Myttings seneste romaner ”Svøm med dem som drukner” fra 2014 og ”Søsterklokkene” fra 2018 (”Søsterklokkerne”, 2019).

I dag bor Lars Mytting på landet i nærheden af Østerdalen med sin kone og sine to børn og kan, takket være den store succes med ”Brænde” og de efterfølgende romaner, dedikere sig til arbejdet som fuldtidsforfatter.

Hestekræfter

"Mens otteren buldrede i tomgang, gik han ud og justerede tændingen, 5/8-nøglen passede ikke. Han tog den frem i 19/32, huskede at tælleren i brøken var et primtal. Det var jeg vel også, tænkte han. Et socialt primtal. Kun delelig med mig selv."
"Hestekræfter", s. 284.

Lars Myttings debutroman ”Hestekrefter” fra 2006 (”Hestekræfter”, 2007) foregår i den fiktive by Annor i Gudbrandsdalen i Norge. Den fortælles af en alvidende fortæller og har tankstationsejer og mekaniker Erik Fyksen som omdrejningspunkt.

Romanen handler om livet (i landsbyen), kærlighed(stab) og globalisering. Selve handlingen foregår primært i landsbyen og ikke mindst på tankstationen. Portrættet af den utilpassede romantiker Fyksen dvæler både ved detaljerne i mekanikerens arbejde og ved sprækkerne i hans sind. Han er en begavet mekaniker, som måske nok kunne have drevet det videre, men som føler sig fremmed, når han kommer udenfor landsbyens rammer. Måske er han også fremmed for sig selv? Fyksen er således væltet omkuld af to forliste kærlighedsforhold, og de daglige ritualer og bilreparationer er også en form for tilflugt.

Det er ikke kun fortiden, der spøger i Fyksens liv også fremtiden og ’fremskridtet banker på i form af en ny motorvej udenom byen, og Hydro Texacos hovedkvarter i Oslo, der ønsker en moderne koncept-tankstation i Annor fuld af bleer og bake off-mad.

26670853

Da Fyksens kærlighed til mekanik og gamle biler er proportional med hans modstand mod nye systemer og tiltag, sætter han alt ind på at redde sin gamle tankstation – og byen fra at ryge i kløerne på storkapitalen repræsenteret ved den lokale formand for skytteforeningen, Harald Jøtul. De nye tider trækker skel mellem byens beboere, så der er trakasserier og sammensværgelser alle vegne, og snart føles Fyksens fødeby ikke så hjemlig længere.

Romanen tegner et indfølt portræt af en lille søvnig landsby og dens mange originaler, der ud over Fyksen blandt andet tæller autoophuggeren Werner Grundtvig, hvis sind er fuldt af konspirationsteorier, og som må dope sig med nervemedicin. Samtidig giver romanen et indblik i landsbysamfundets møde med moderniteten og storkapitalen, som vil være genkendeligt for mange, der er vokset op i den såkaldte ’udkant’. Ikke mindst er Fyksens armlægning med Hydro Texaco humoristisk beskrevet på en nærmest tragikomisk måde for den læser, der ligesom Fyksen holder af det mere traditionelle liv. Det folder sig ikke mindst ud i kapitlet ”Fremtidens benzinstation”.