Indespærret

Citat
”.. jeg følte mig flov, imponeret og ikke så lidt latterlig, jeg forekom mig som et civiliseret menneske overfor en vild; ængstelig så jeg mig om til alle sider og sagde i en vred tone: »Stå op – disse overilelser – denne upassende situation –«
Hun var sprungen op, stod tæt foran mig og skød håret tilbage med begge hænder, det hvide i hendes øjne var gennemfuret med røde, bugtede linjer og en mørkerød kreds omgav dem. Dette blik bragte mig uvilkårlig til at vige et skridt tilbage.”
”Indespærret”, s. 41.

Olivia Levisons novelle ”Indespærret” udkom i samlingen ”Gjæringstid” (1881), som hun udgav under pseudonymet Silvia Bennet. Senest er den udgivet som enkeltstående novelle (2019).

I novellens rammefortælling ankommer hr. Strøby sammen med en lidt forhutlet pige til en herregård uden for København. De modtages af en korpulent herre, der lytter til mandens fortælling, der udgør resten af novellen. I tilbageblik optegner han detaljerigt, hvordan han mødte den unge klaverlærerinde Ulla Hoff og de to hurtigt blev optagede af hinanden. Særligt gennem nogle intense musikalske øjeblikke åbner der sig en gensidig tillid de to imellem. Hr. Strøby besøger Ulla i hendes fattige hjem på landet, hvor hun bor i små stuer med sine gamle forældre – ”indespærret” som hun selv kalder det. Ulla er misundelig på mandens rejser og viden, og hun føler sig indebrændt og uduelig på trods af sit musikalske talent. Hun er stillet giftermål med den vage Herman i sigte, men er ved at revne af længsel efter noget mere: at rejse, at udleve sin kunst og at være i live.

47599652

Efter et berusende møde i havens lysthus skilles de to, og det er Ullas datter, manden har med sig i rammefortællingen.

Novellen tematiserer, hvordan vilkår som køn, familie og forventninger kan påvirke et menneske, der vil leve frit og i tråd med sin kunstneriske og menneskelige længsel. Ulla ved, at hun er dygtig, men tør ikke hverken tro eller satse på en karriere inden for musikken. I stedet slår hun sig til tåls med et halvkedeligt job som klaverlærerinde, og hun undlader også at række ud efter hr. Strøby, der repræsenterer udsyn og nærvær. Stuerne i hendes klaustrofobiske hjem er så små, at man knap kan trække vejret, og som læser kan man tydeligt fornemme, hvordan det føles at bo der, indespærret.

Levison skildrer indfølende, hvordan det er som kvinde at leve en ufri tilværelse og hvilke konsekvenser det har ikke at turde eller kunne vælge sin egen vej i livet. Fordi Ulla er anskuet gennem en mandlig fortæller, ser vi hende gennem hans fordomme om og forventninger til kvindekønnet, og han er skiftevis betaget af hendes lidenskab og skræmt af den. Hun er udannet og præget af en uforløst erotisk længsel, men kunsten kan hensætte Ulla i en ekstatisk tilstand, ude af sig selv.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Indespærret"