tomas l l
Foto: Tor Birk Trads / Information / Ritzau Scanpix

Tomas Lagermand Lundme

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, november 2019.
Top image group
tomas l l
Foto: Tor Birk Trads / Information / Ritzau Scanpix

Indledning

Tomas Lagermand Lundme har skrevet alt fra børnebøger, ungdomsromaner, digte, drama, essays og romaner for voksne til artikler til det erotiske magasin Cupido. Hans modige skildringer af menneskelig tvivlen, angst, selvskade og stor, urolig kærlighed har været af afgørende betydning for udviklingen af dansk autofiktion. Både i sit kunstneriske virke som billedkunstner og i det store forfatterskab er spotlightet rettet mod livets svære sider, der beskrives med lige dele ømhed, humor og brutalitet.

46786335

Blå Bog

Født: 20. maj 1973 i København.

Uddannelse: Teaterskolen Centrum, 1993. Gøglerskolen, 1996. Forfatterskolen, 1998. Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2002.

Debut: Forhud. Munksgaard/Rosinante, 1998.

Litteraturpriser: Undervisningsministeriets Skriverpris, 2007. Allen-prisen, 2014.

Seneste udgivelse: En rigtig kærlighed. Politikens Forlag, 2019.

Inspiration: Christiane F., Michael Strunge, Sylvia Plath, Tove Ditlevsen.

 

 

 

 

 

Tomas Lagermand Lundme fortæller om ”En rigtig kærlighed”.

Artikel type
faktalink

Baggrund

”Far holder døren, Sylvia kommer ud, hun står i en hvid kjole. Far er i et jakkesæt. Det ser mærkeligt ud, når dyr har tøj på. Æslerne skryder og kaster ris over dem, farmor knipser med sit kamera, klumpen ved ikke, hvad man er så glad over og råber, hun er sulten.”


”Når man forveksler kærlighed med en saks”, s. 138.

Tomas Lagermand Lundme er født 20. maj 1973 og opvokset på Amager. Hans mor er pædagog og faren elektriker, og han har to mindre søskende, hvoraf lillesøsteren er hjerneskadet. Tomas Lagermand Lundme lærte venstrefløjens politiske grupperinger og græsrodsbevægelser at kende i barndomshjemmet, og han har selv været aktiv i besatte huse og i Ungdomshuset på Jagtvej – og senere i forskellige LGBT+-sammenhænge. Han havde en svær og turbulent barndom, ungdom og tid som ung voksen, hvor han led af anoreksi, selvskade og destruktiv adfærd. Emner, som han har beskæftiget sig med i mange af sine bøger.

I 1998 debuterede Tomas Lagermand Lundme med den lille punktroman ”forhud” efter at have skrevet, siden han var 12 år: ”Jeg begyndte selv at skrive bøger, fordi jeg manglede bøger om at være mig. Jeg kunne kun finde noget om piger, der havde det på den måde. Ikke noget om drenge. Jeg manglede også ordentlig litteratur om det at være homoseksuel. Jeg sprang selv ud som bøsse i 1980’erne, hvor det at være bøsse nærmest lød, som om man stod med et ben dinglende i graven og i morgen skulle dø af aids.” (Anna Møller: Interview med forfatteren. 2019-11-07). Indtil han var 20 år, skrev han hver dag, og den produktivitet går igen i det omfangsrige forfatterskab. Siden 1998, hvor han blev færdiguddannet fra Forfatterskolen sammen med bl.a. Lars Frost, Pejk Malinovski og Anne-Cathrine Riebnitzsky, er der udkommet langt over 30 teaterstykker, YA-romaner, voksenromaner, digte og børnebøger. I 1998 blev forfatteren gift med journalist, børnebogsforfatter og underholdningschef på DR, Jan Lagermand Lundme (f. 1969).

Ved siden af fiktionen har Tomas Lagermand Lundme skrevet artikler til Information, essays samt haft flere radioprogrammer på Radio24syv, ligesom han har taget en billedkunstuddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har udstillet flere steder og lavet både grafiske arbejder, performances og fotos, og ligesom i sit forfatterskab bruger han også i billedkunstens verden sin egen personlige historie.

Forhud

”Uniformen stikker dyret i munden på mig. Jeg sjaskes til. Slikker. Hvalper, min mund er den bedste kusse. (…) Han giver mig et par nemme sedler og går.”

”forhud”, s. 9.

Tomas Lagermand Lundmes debutroman ”forhud” (1998), der i 2014 udkom i en revideret udgave med lyrisk forord af forfatteren Bjørn Rasmussen (f. 1983) og efterord af forfatteren Henrik List (f. 1965), foregår i et hårdt miljø med gensidig udnyttelse, trækkerdrenge og dominans. Her er de unge drenge ’hvalpe’ og de granvoksne mænd ’køtere’, og gennem en række flashbacks og nutidige scener følger vi en ung mand.

I nutiden er han i et masochistisk forhold med en mand, der kaldes Uniformen, selvom vennen Stefan råder ham til at tænke mere på sig selv: ”Stefan forbyder mig at se ham. Han tørrer mine sår og renser mine hænder. Vi står i supermarkedets kantine og høvler indkøbspriser med fyldte nattekurve. ”Han fratager dig ansvaret for din krop, smukke,” hvalper han mod mit øre” (s. 16). I fortiden udnyttes han som barn af næsten alle mænd, han møder, også morens nye kæreste Journalisten og plejefaren, der kaldes Plejekoteletten. Moren selv drikker for meget, er hjælpeløs og har brug for jegets støtte, selv da drengen er barn. Hun har skiftende kærester og forbliver en usikkerhed i jegets liv.

51220102

I nutidsscenerne hvirvles jegfortælleren dybere ned i prostitution og bliver stofmisbruger, mens sproget bliver klippet op til små glimt: ”Dope, lokummer, cafeteriapikke. Tiden er økonomisk. * Cellerne fyldes af de aflagte materiebohemer. De puler, selvom de ikke må” (s. 75). Stefan, der ellers har været stor som en bodybuilder, bliver syg og tynd som en synål, og jeget bliver indlagt, hvor mormoren Marie kommer og besøger ham.

”forhud” ender med en drømmeagtig passage, hvor Uniformen skydes i hovedet, og jeget svæver væk. Den er en af de mest eksperimenterende bøger, Tomas Lagermand Lundme har skrevet, og både de syrede drømme og rå og ubærlige flashbacks er beskrevet i et stærkt lyrisk sprog gennemsyret af begær og destruktionslyst.