Fra filmen 'Vil du se min smukke navle'
Foto: John Johansen

1970’erne

Redaktionen, 2016.
Top image group
Fra filmen 'Vil du se min smukke navle'
Foto: John Johansen

Historiefestivalen Golden Days havde i 2016 1970’erne som tema. Vi har i den anledning lavet en lille introduktion til dansk litteratur i 1970’erne, lige som vi henviser til vores faste artikel om perioden. 

I 1970’erne og årene deromkring skrev en gruppe af især prosaforfattere romaner om forståelige og realistiske problemstillinger som en reaktion på den svært tilgængelige og for nogle uforståelige modernistiske digtning, der havde udviklet sig efter Anden Verdenskrig. Den voksende middelklasse kunne bedre forholde sig til en læsevenlig og vedkommende realisme, der blev kaldt nyrealismen, fordi den trak på de litterære traditioner fra naturalismen og socialrealismen men omhandlede moderne problemstillinger som kernefamilien og forstadslivet.

Samtidig skrev en række kvinder litteratur med fokus på at være helt almindelige kvinder med liv fyldt af både lidenskab og hverdage. Der var litterære eksperimenter, frigørelseslitteratur og digte om miljø. 

Golden Days festivalen blev afholdt den 9.-25. september og du kan læse mere om festivalen her

 

Læs mere om 1970’erne i dansk litteratur her

 

Miljødigtning

Vagn Lundbye

I 1970’erne boede forfatter Vagn Lundbye en tid hos nordamerikanske indianere, og for ham står det indianske folk som forbillede på menneskets liv med naturen. Han fik sit gennembrud med romanen ”Tilbage til Anholt” (1978), hvor byboen Jonas søger efter sine rødder på Anholt. Her finder han en befolkning, der lever i pagt med naturen og traditionelle værdier, rundet af fiske- og bondekultur. Naturen og oprindelige folk er klangbund i hele Lundbyes forfatterskab.

 

Bekendelseslitteratur

Vita Andersen

Med knækprosasamlingen ”Tryghedsnarkomaner” (1977) gjorde Vita Andersen op med forestillingen om, hvad poesi kan handle om. Hun skrev om usikre kvinder, om hverdage og shampoo og følelsen af utilstrækkelighed i en mandsdomineret verden. Prosaen var på vers, fremstillingen bekendende, og samlingen ramte noget i befolkningen, for der blev solgt mere end 100.000 eksemplarer af debutværket. Selvom Andersen ikke så sig selv som kvindesagsdigter, så blev digtene del af rødstrømpebevægelsens diskussion om kønsroller.

Tryghedsnarkomaner

 

Tove Ditlevsen

Med afsæt i sit omskiftelige liv skrev Tove Ditlevsen i 1971 tredje bind af sine erindringer under den noget tvetydige titel ”Gift”. Her fortæller hun om ægteskabet med en læge, der gør hende medicinafhængig og de evige kvaler med at finde ro til at skrive. I Ditlevsens sidste roman, ”Vilhelms værelse” fra 1975, er ægteskabet mellem forfatteren Lise Mundus og redaktøren Vilhelm Mogensen centrum, og den historie lægger sig tæt op af Tove Ditlevsens eget ægteskab med Victor Andreasen.

Vilhelms værelse 

 

Litterære eksperimenter

Peter Laugesen

Digter Peter Laugesen udgav i 1975 den genreløse ”Anarkotika”, der på over 142 sider buldrer derudaf i en lang skrift. Omskiftelig typografi, forskellige sprog, metatekst og paroler blander sig med drift og begær, kunstrefleksioner og en gennemgående antikapitalistisk tanke. Som der står, er bogen ”POESI OG MANIFEST”; skriften og dens tilblivelse central.

Anarkotika

 

Per Højholt

Sidst i 1970’erne introducerede Per Højholt sin PRAKSIS-serie, startende med ”Praksis 1: Revolver” i 1977 efterfulgt af ”Praksis 2: Groteskens område” i 1978. ”Revolver” spænder vidt fra de fræsende, lydlige Supermule-digte til ”Den tydelige solsort”: ”En solsort kom flyvende/ inde fra tågen// den sidder her nu/ og synger i en våd bjergfyr// om lidt flyver den tilbage/ til naturen”.

PRAKSIS 

 

Nyrealismen og velfærdsdanskeren

Christian Kampmann

I fire bind fortæller Christian Kampmann historien om familien Gregersen og det hykleri, der definerer overklassefamilien: ”Visse hensyn” (1973), ”Faste forhold” (1974), ”Rene linjer” (1975) og ”Andre måder” (1975). Over en periode på tyve år følger han karaktererne tæt gennem hverdagsliv og identitetskriser og giver samtidig et tidsbillede på samfundsmæssige forandringer i Danmark på den tid.

Gregersen-sagaen

 

Henrik Stangerup

Stangerups debutroman ”Slangen i brystet” (1969) præges af nyrealismens akkuratesse inden for miljø og psykologi. I hans spiddende udgivelse fra 1971, ”Løgn over løgn”, er det venstrefløjen og kulturarbejderne, der står for skud, og romanen er lige så kritisk over for samfundet som litteraturen og medierne.

Slangen i brystet

 

Artikel type
News Item