Sara Omar er født og opvokset i Kurdistan i det nordlige Irak og har, siden hun var barn, tegnet og skrevet meget. I 1997 måtte hun sammen med sin familie flygte på grund af krig, og hun kom til Danmark som 15-årig efter at være blevet familiesammenført. Hendes digte bragte hende i 2012 til WEYA, der er en international festival for unge, talentfulde kunstnere, som afholdes i England. Her repræsenterede hun Kurdistan og optrådte sammen med både musikere og skuespillere. I forbindelse med festivalen udtalte hun: ”Jeg har været igennem meget i mit liv. Jeg har været i krig, jeg har levet forskellige steder, følt mig hjemløs… og det er faktisk om mit liv. Så hvis du læser mine digte vil du få et klart billede af, hvordan jeg har levet.” (Reuters: African musician gives voice to Kurdish poet’s performance. Al Arabiya News, 2012-09-16. Egen oversættelse). Samme år læste hun et af sine digte op til en mindehøjtidelighed på Christiansborg for ofrene for massakren i Halabja i 1988. Dette digt blev i en let omskrevet udgave trykt i antologien ”Ord på flugt”, der blev udgivet af Dansk PEN i 2016.
Antologien var en kommentar til den såkaldte ”flygtningekrise” og er en samling af digte og noveller forfattet af 15 flygtninge med forskellige baggrunde. I digtet ”Barndommens tavshed” beskriver Sara Omar et jeg på flugt og det indre torturkammer, som oplevelsen medfører. Digtet er skrevet i et kompakt billedsprog og udtrykker angst, usikkerhed og en skrøbelig sansning af omgivelserne.
Det var først med romandebuten ”Dødevaskeren” (2017), hvis fremstillinger af kurdiske kvinder har skabt både debat og forargelse, at Sara Omar blev et kendt navn uden for det kurdiske miljø i Danmark. Frem til udgivelsen valgte hendes forlag at hemmeligholde hendes navn for at beskytte hende, og efter udgivelsen er hun kommet under politibeskyttelse. Parallelt med sine studier i jura og statskundskab har hun været et flittigt bestyrelsesmedlem i danske og udenlandske kvindeorganisationer.