Baggrund

Citat
“Han havde et kort forklæde på af plantefiber, og hans bryst var dækket af et dusin halskæder af sneglehuse, frøkerner og vildsvinetænder. Hans hud var rynket som en tusind år gammel elefant og hang i folder om hans skrøbelige skelet. Han bar på en kort lanse, en stok, som der hang en række skindposer på, og en cylinder af kvarts, der raslede som en rangle. Nadia førte hånden op til håret, fiskede ildfluen frem og rakte ham den; oldingen tog imod den og anbragte den mellem sine halskæder. Hun satte sig på hug og gjorde tegn til Alex at han skulle gøre det ligeså som tegn på respekt. Straks satte indianeren sig også ned”.
“Uhyrernes by”, s. 61.

Isabel Allende bliver født i 1942 i Peru, hvor hendes far, Tomás Allende, er udstationeret som diplomat. Da hun er tre år gammel tager hendes mor sine tre små børn med tilbage til Chile, hvor familien kommer fra, og Isabel Allende vokser delvis op hos sine morforældre. Isabels mor gifter sig igen i 1953, og i de følgende fem år bor familien i henholdsvis Bolivia og Beirut. I 1958 vender Isabel Allende tilbage til Chile, hvor hun møder den unge ingeniørstuderende Miguel Frías, som hun gifter sig med i 1962. Året efter får de datteren Paula. I 1964-65 rejser den lille familie rundt i Europa, hvor de blandt andet bor i Schweiz og Bruxelles, før de igen vender tilbage til Chile. I 1966 fødes sønnen Nicolás. De følgende år arbejder Isabel Allende som skrivende journalist, og fra 1970-1975 arbejder hun som tv-journalist. Efter det blodige militærkup mod Chiles præsident Allende, som er Isabel Allendes halvonkel, flytter hun i 1975 til Venezuela med sin familie. Fra barns ben har Isabel Allende været vant til at flytte til nye lande. Flugten fra Chile er dog langt fra det, hun havde forestillet sig: “Da jeg kom tilbage til Chile som 15-årig, besluttede jeg, at jeg aldrig ville forlade landet. Men under militærdiktaturet blev det for farligt, og jeg flygtede til Venezuela. Vi faldt dog aldrig til, aldrig pakket ud, fordi vi regnede hele tiden med at tage tilbage” (Susanne Bernth: “Chileneren, der kom til at elske sit eksil”. Berlingske Tidende 2004-10-03). (Susanne Bernth: “Chileneren, der kom til at elske sit eksil”. Berlingske Tidende 2004-10-03).

Forfatterinden beskriver sig selv som historiefortæller og forklarer, at denne evne til at fortælle historier hænger sammen med hendes barndom: “Vi har alle et liv, og fordi jeg er blevet nødt til at bryde op så mange gange, har jeg måttet fortælle folk om mig selv så mange gange. Og hver gang jeg fortæller mit liv, tilføjer jeg nye ting (…) Så spørger du mig, hvad der er værd at skrive om, afhænger det af hvert enkelt liv, men lige så meget af hvordan du kan huske og fortælle din rejse gennem livet” (Charlotte Sejer Pedersen: “Halvanden meter kan nå rundt om verdenen – og Willie”. Politiken 2004-10-02). (Charlotte Sejer Pedersen: “Halvanden meter kan nå rundt om verdenen – og Willie”. Politiken 2004-10-02).

Da Isabel Allendes bedstefar i 1981 er ved at dø, skriver hun et langt brev til ham. Brevet bliver det første udkast til hendes debutroman, “La casa de los espiritus” (“Åndernes hus”). I 1987 bliver forfatterinden skilt fra sin første mand og flytter til San Francisco i USA for at bo sammen med sin nuværende mand, advokat Willie Gordon. I 1992 oplever Isabel Allende sit livs sorg, da datteren Paula dør. De følgende år skriver hun både en bog dedikeret til sin datter, en kogebog og en erindringsbog. Herefter påbegynder hun sin ungdomstrilogi. I 2004 bliver Isabel Allende udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør.