Ungdomsbøger med alvoren som grundtone - Stillemanden

Allerede Arne Berggrens debutbog vakte behørig opsigt i Norge ved sin udgivelse. Den fik anmelderne til at finde roserne frem. Dette gjaldt i endnu højere grad, da hans egentlige romandebut fandt sted i 1992 med ungdomsromanen Stillemanden - historien om et drab. Bogen udkom i Danmark i 1993. Stillemanden er en retrospektiv jeg-fortælling.

Gennem tilbageblik fortæller den nu ca. 18-årige jeg-person om den sommer for mere end 1000 dage siden, da det hele skete. Han fortæller om sit venskab med en lidt ældre og mere erfaren kammerat og om sin og kammeratens forelskelse i den samme pige. Jeg-personen forsøger i sit tilbageblik at finde svaret på, hvorledes det kunne gå til, at han dræbte både kammeraten og pigen.

Bogens opbygning er ganske genial, men på sin vis også krævende for den unge læser. De almindelige kapitler afbrydes af og til med korte afsnit skrevet i kursiv. Disse afsnit gengiver i et intenst sprog med filmiske træk selve drabshandlingen.

I den egentlige roman er også indflettet dele fra retssagen. Disse afsnit forsøger at give forklaringer på ugerningen, men læseren og drabsmanden får ikke noget endegyldigt svar på spørgsmålet: Hvorledes kan det ske, at en tilsyneladende normal ung mand pludselig går amok og dræber sin bedste ven og dennes kæreste?

Forfatteren lægger dog gennem sin fortælling flere spor ud som mulige forklaringer. Året før denne skæbnesvangre sommer er drengens far død. Moren bliver nødt til at sælge deres sommerbolig på den lille skærgårdsø, hvor alle barndommens somre er blevet tilbragt.

Desuden skal jeg-personen snart til at træffe valg om sin fremtid, når folkeskolen er slut, så alt i alt er hele hans tilværelse under opbrud. Det sikre grundlag er borte, han bliver indelukket, og hans tanker kredser meget om døden.

Jeg-personen forsøger under retssagen og i de ensomme stunder i sin celle at finde en forklaring på sine handlinger, en forklaring, han kan leve med. Han må dog erkende, at han ikke finder en sammenhæng mellem sig selv og sin handling.

Arne Berggren har udtalt i et interview på Bogmessen i Forum i 1995: "Inden jeg begyndte på Stillemanden læste jeg en masse baggrundsmateriale om unge drabsmænd. Fælles for dem var, at de ikke selv forstod, hvad der egentlig skete. Det kan bero på tilfældigheder, hvem der bliver myrdet. Men drenge har genetisk set mere voldsomhed i sig end piger. Man kan godt sige, at bogens morale, hvis der er nogen, er rettet til store drenge og unge mænd: Du er en drabsmaskine, og det skal du være klar over."