Cecil Bødker blev født i 1927 og var den eneste pige i Gertrude og Hans Peter Jacobsens børneflok på seks. Faren var ansat som tegner ved Cohrs Sølvvarefabrikker i Fredericia. Han var også forfatter og støttede og rådgav datteren, da hun som ganske ung begyndte at skrive digte. Familien boede i et villakvarter lidt uden for byen, hvor børnene havde mulighed for at udfolde sig. Cecil Bødker mindedes sin barndom som en god tid, og barndomsoplevelserne er en af de vigtigste inspirationskilder i forfatterskabet.
Efter realeksamen i 1944 kom Cecil Bødker i lære som sølvsmed på Cohrs Sølvvarefabrikker. Hun var ansat i fire år i henholdsvis København og Sverige, hvorefter hun blev gift og stoppede med at arbejde som sølvsmed.
Selv om Cecil Bødker fortsatte med at skrive digte, mens hun var i lære og som udlært sølvsmed, forestillede hun sig ikke, at hun kunne komme til at leve af at skrive. Faren opbevarede hendes digte, som han fik gjort forlaget Arena interesseret i. I 1955 udkom digtsamlingen ”Luseblomster”, og året efter fulgte ”Fygende heste”.
Som påskønnelse af de to meget roste digtsamlinger modtog Cecil Bødker Edith Rodes hæderslegat. I de følgende år skrev Cecil Bødker radiospil, og hun fik udgivet noveller. I 1967 udkom hendes første børnebog om drengen Silas, der op gennem de næste fire årtier skulle udvikle sig til en fyldig serie af bøger om hans eventyr. Siden blev forfatterskabet forøget med i gennemsnit én børnebog om året. Ind imellem skrev hun også romaner for voksne og digtsamlinger. Cecil Bødker var således en alsidig forfatter, med en omfattende produktion af bøger, hvoraf mange er oversat til adskillige sprog.
Cecil Bødker fik fire børn, hvoraf de to var adopteret fra en etiopisk salthandlerske, som Bødker besøgte og boede hos under et besøg i Afrika i 1970’erne.