Helioskatastrofen

Citat
”Jeg fødes af en far. Jeg kløver hans hoved. I et øjeblik så langt som livet selv står vi overfor hinanden og ser hinanden i øjnene. Du er min far, fortæller jeg ham med øjnene. Min far. Det er min far, der står foran mig i blodet på gulvet. Hans strikkede sokker suger begærligt til sig og farves røde.”
”Helioskatastrofen”, s. 17.

Linda Boström Knausgårds debutroman ”Helioskatastrofen”, 2013 (”Helioskatastrofen”, 2014) starter med, at bogens fortæller, den 12-årige pige Anna, bliver født ud af sin fars hoved, som i den græske myte om visdommens gudinde Athene, der blev født ud af Zeus’ pande. Men modsat Athene lægger Anna sin rustning fra sig og bevæger sig hermed ud i livet uden et skjold.

Faren får stillet diagnosen svær skizofreni og bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, mens Anna anbringes hos en stærkt troende plejefamilie i en landsby i det nordlige Sverige. Moderen Birgitta, faderen Sven og de to brødre Ulf og Urban er alle rare mennesker, og Anna forsøger forsigtigt at tilpasse sig deres hverdag. Men hun gør det for deres skyld og ikke sin egen, for Anna længes efter sin rigtige far.

Hun begynder at skrive breve til ham, som hun sender til hospitalet. I brevene opfordrer hun ham blandt andet til at tage med hende i biografen. Faderens svar på disse breve fylder så meget for Anna, at det bliver en besættelse. Faderen er hendes helligste, hun vil befri ham fra, hvor han er, så de to igen kan blive forenet.

50933741

Den lokale præst opdager til pinsekirkens store begejstring, at Anna kan tale i tunger. I kirken behandles hun som en velsignelse og et mirakel, indtil de finder ud af, at hun i virkeligheden taler græsk. Ordene føltes da heller aldrig som Annas egne, og hun ender med at besvime af udmattelse. Anna bliver herefter tvangsindlagt på hospitalet med en depression, en depression der fjerner hende fra virkeligheden, men som bringer hende tættere på sin far. 

”Helioskatastrofen” handler om faderbinding, det er en kærlighedshistorie om relationen mellem en far og en datter. Men samtidig er det en historie om en pige, der prøver at blive voksen i en verden, der ikke er skabt for hende. Anna mister evnen til at tale, fordi der ikke synes at være en sammenhæng mellem det sprog hun taler og verden omkring hende.

Romanen har et græsk mytologisk anslag, mens resten af romanen primært er holdt i en psykologisk og realistisk tone, hvor vi bevæger os mellem den ydre verden og det depressive sind hos en pige, der ikke ønsker at have med livet af gøre. For Anna bliver livet et mørke, mens hun i døden ser lyset, for kun gennem døden kan hun blive forenet med sin far.