I Jonathan Safran Foers debutroman “Everything is Illuminated” fra 2002 (“Alt bliver oplyst, 2003) rejser den 19-årige hovedperson Jonathan Safran Foer fra Amerika til Ukraine for at finde den kvinde, som tilsyneladende har reddet hans bedstefar fra nazisterne. Det eneste clue, Foer har med, er et gammelt, halvt udvisket billede af kvinden samt navnet på sine forfædres by, Trachimbrod, som efter alt at dømme ikke eksisterer længere. Foer får hjælp på sin undersøgelsestur af to ukrainere: Den unge Alex Perchov, som taler en smule engelsk, og som drømmer om at tage til Amerika og læse, og af Alex’ bedstefar, som er halvblind, halvsenil og jages af krigens minder og spøgelser.
Romanens ene lag er fortællingen om denne undersøgelsestur, der udforsker historien bagfra - fra slutningen af det 20. århundrede og tilbage til Trachimbrods mulige forsvinden og Foers bedstefaders frelse. Alex står for hovedparten af beretningen, og hans manglende engelskkundskaber gør, at sproget ofte er stift og kantet, men også ustyrligt morsomt i sin udforskning af sprogets grænser.
24809501
Romanens andet lag forfattes af fortællingens Foer. Her opridses på fantasifuld vis Trachimbrods historie gennem det 18., 19. og 20. århundrede, frem mod nazisternes udryddelse af byen. Fortællingen er spraglet og finurlig og byder på såvel rabbinere med klare argumenter, babyer der fødes af floder, et indblik i arbejdernes grumme vilkår, en udfoldelse af kærlighedens væsen som en udforskning af Holocaust.
Det helt centrale tema i “Alt bliver oplyst” er identitet. Romanen forsøger at fylde hullerne i erindringen og at udfylde historiens sorte huller med henholdsvis viden og fantasi. Romanens Foer forsøger at skabe sammenhæng i sin slægtshistorie, og undervejs undersøger såvel Foer som Alex vitale spørgsmål som: Hvem er jeg? Og hvad skal jeg gøre med dette liv? De forholder sig til sig selv i forhold til deres slægtshistorie, deres nulevende familier og i forhold til deres ønsker og drømme om fremtiden.
De to unge mænds søgen i sig selv bliver samtidig til en udforskning af Holocaust, da Foers jødiske bedstefar måtte flygte for nazisterne, mens Alex’ bedstefar må leve med at være kronvidne til Anden Verdenskrigs jødeforfølgelse.
Forfatteren Safran Foer undersøger med romanen, hvordan man kan beskrive Holocaust. Med blandingen af fiktion og realisme undersøger han fortællerens problem med imagination. Problemstillingen forklarer han selv som følger: “Jeg tænkte, er Holocaust præcis det, som ikke kan forestilles? Hvad er ens ansvar for en histories ‘sandhed’, og hvad er ‘sandheden’? Kan historisk akkuratesse udskiftes med imaginær akkuratesse? Øjet med hovedets øje?.... I stedet for alene at se på, ‘hvordan ting var’, eller ‘hvordan ting kunne have været’, arbejder romanen i spillerummet mellem de to tilgange, og dermed forsøger den at reflektere og afspejle, hvordan ting føles.” (Interview på www.jonathansafranfoerbooks.com).