Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøndahl blev født i 1959 i Lyngby nord for København som søn af fotografen Marianne Grøndahl. Han fik sin studentereksamen fra Natalia Zahles Gymnasium og læste fra 1977-79 filosofi på Københavns Universitet. Han skiftede dog efter et par år spor og søgte ind på Statens Filmskole. Her blev han i 1983 færdig som filminstruktør, og hans uddannelse kom siden hen til at præge den stil, der blev kendetegnende for den tidlige del af forfatterskabet. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1985 med en eksperimenterende roman, og han var i de første mange år af sin forfatterkarriere en eksperimenterende prosaist. Jens Christian Grøndahl blev i 1989 gift med Charlotte Louise Truelsen. De var gift i 10 år og fik to sønner sammen. Parret blev skilt i 1999, og Grøndahl er nu gift med mag. art. Anne Vibeke Vad, men hvem han har to døtre.

Ved siden af sin forfatterkarriere har Grøndahl blandt andet været medredaktør på kulturtidsskriftet Fredag. Han har markeret sig som en stor forkæmper for ytringsfriheden – ikke mindst i den periode fra 1995-98, hvor han var vicepræsident for dansk PEN. Han meldte sig dog siden ud af organisationen i protest mod PENs politiske markeringer. Jens Christian Grøndahls interesse for politik og samfundsforhold har også udmøntet sig i en række artikler for den uafhængige netavis Altinget. I 2018 var han desuden en af de europæiske forfattere, som i et manifest advarede om risikoen for en eksplosion i fremmedhad og antisemitisme.

Jens Christian Grøndahl har været medlem af Kulturministeriets kanonudvalg for litteratur. Han er bosat i København og Skagen, men har også i flere perioder opholdt sig i Norditalien.

Jens Christian Grøndahl debuterede i 1985 med “Kvinden i midten”, og han udgav i 1980’erne og starten af 1990’erne en række mindre romaner, der vakte opmærksomhed for deres stilistiske og sproglige kvaliteter, men som ikke opnåede de store salgstal. Bøgerne er blandt andet kendetegnet ved, at motiver, sanseoplevelser og detaljer indfanges og gengives i sproget med fotografisk præcision, og bøgernes særlige fortællerytme har også fået flere til at kæde de tidlige bøger sammen med Grøndahls uddannelsesmæssige baggrund som filminstruktør. En af disse bøger er romanen “Skyggen i dit sted” fra 1991, der ligesom flere andre af Grøndahls tidlige bøger er kendetegnet ved stor sproglig billedrigdom.

23430878

Hovedpersonen genser en kvinde, som han engang har elsket, og det udløser et fragmenteret billede af løsrevne erindringer og fantasiforestillinger. Med sin ikke-kronologiske og sammensatte form er romanen som en collage, der kredser om kærlighedens, begærets og erindringens karakter. Et metaforisk billede leder til det næste eller munder ud i en refleksion eller et nyt erindringsbillede. I centrum af fortællingen er en gådefuld kvinde og i periferien den mandlige fortællerstemme, og det er en fortællermæssig struktur, som man genfinder flere steder i forfatterskabet. Netop det gådefulde er da også en af de ting, Grøndahl selv fremhæver som et vigtigt element i sine bøger: “Jeg tror, at alle mennesker rummer en gåde – som i romanerne ofte bliver til konkrete hemmeligheder. Vi er gåder for hinanden og for os selv – og det er det, der interesserer mig som romanfortæller. At sproget aldrig kan udtømme et menneske, aldrig blive så finmasket, at det kan få fat i alt, hvad et menneske er. Personerne i mine romaner beholder altid nogle hemmeligheder. Fordi vi er hemmelige for os selv”. (Miriam Katz: Mennesker er gåder for hinanden. Berlingske Tidende, 2002-12-10).

Forsøget på at nå hinanden i kærlighedsforholdet, og erkendelsen af den afstand eller gådefuldhed som ikke kan overskrides, slås også allerede an i denne roman, hvor det f.eks. hedder: “Måske spørger han sig selv (...) om der er noget i ham eller noget uden for ham, der forhindrer ham i at trænge igennem til den verden, hvor hun lever, hvor hun findes i dette øjeblik” (“Skyggen i dit sted”, side 61).