Gennem fortællingen om en ung kvindes ensomhed, tab af erindring og tiltagende galskab borer Ida Hattemer-Higgins’ roman ”The History of History” fra 2011 (”Historiens historie”, 2012) sig ind i Tysklands traumatiske fortid der, hvor det gør allermest ondt, og hvor kun få tør begive sig hen litterært.
Margaret Taub vågner op i skoven udenfor Berlin og har mistet næsten et års hukommelse. Hun rejser tilbage ind til byen og genoptager sit liv som historiestuderende på universitetet og guide på historiske byvandringer, men noget i hende er radikalt forandret.
Hun isolerer sig og lever sig i stigende grad ind i den historie, som det er hendes job at formidle. Det er en art psykedelisk detektivroman på sporet af Margarets tabte tid, som viser sig at være tæt knyttet sammen med nationens fortid. Hendes realitetssans rodes sammen med historiske fakta og groteske fantasier. I bogens tre dele Kød, Reb og Tunnel, navngivet efter Margarets syner, undersøger hun denne fortid med historikerens nidkærhed. I mareridtsagtige visioner ser hun byen Berlin, som var den lavet af blævrende kød, og hendes tyndhudede tilstand gør hende modtagelig for fortidens spøgelser. Især hjemsøger to mødre hende, nazisten Magda Goebbels og jøden Regina Strauss. To kvinder som havde til fælles, at de dræbte deres børn under krigen.
Det er en broget roman, farvet af et sprogligt overskud og en ubændig fantasi. Persongalleriet er excentrisk, visionerne surrealistiske og genrerne blandede: Gengivelser af ægte historiske dokumenter, fiktive dagbogsnotater og breve, samt fortællerstemmer fra det hinsides figurerer side om side.
Bag sprælskheden og de litterære artefakter er bogen en personlig og kompromisløs undersøgelse af de etiske dilemmaer omkring erindringen af Holocaust. I den forsøger historikeren Ida Hattemer-Higgins at forholde sig til krigens gru og besvare dens tunge spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Hvordan skal man leve med den historiske skyld?
Den er et konkret og meget modigt forsøg på at gøre op med den berøringsangst, der hviler over Holocaust, og at forholde sig til det filosofiske repræsentationsproblem, som ligger i historieskrivning.