Hans Chr. Hansen

Bent Rasmussen, 2003.
Main image
Hansen, Hans Chr.
Foto: Dingo

Dansk forfatter og lærer. Har skrevet børnebøger og letlæsningsbøger.

Temaerne i Hans Chr. Hansens bøger er ofte den lille mod den store og børn mod de voksne. Ofte skriver han om drenge, og i historierne er der altid en løsning, som er mulig og realistisk. Måske løser den ikke alle personernes problemer, men det er vigtigt for Hans Chr. Hansen, at læseren går lidt løftet og lettet ud af historien med løsninger, det er muligt at arbejde videre med.

 

 

52786525

Blå bog

Født: 1949 i København.

Uddannelse: Lærereksamen, 1977.

Debut: Ferdinand og Eske. Gyldendal, 1982.

Litteraturpriser: Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1992. Skriverprisen, Året læse-let-forfatter, 1999.

Seneste udgivelse: Viggos hemmelige ven. Alrune, 2016.

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

Hans Chr. Hansen er født i 1949 i København. Derefter flyttede familien en kort tid til Lolland, men da han var 3 år, bosatte familien sig i Næstved, og her har Hans Chr. Hansen boet næsten lige siden. Han beskriver sjældent landskaberne i sine historier, men det er altid Næstved, havnen, Susåen, som han ser for sig, når han skriver. Det betyder efter Hans Chr. Hansens mening ikke så meget med landskabsbeskrivelserne, for alle læsere “læser” alligevel altid deres eget landskab ind i historierne.

Hans Chr. Hansen tog realeksamen i 1966, studentereksamen i 1969 og derefter zigzaggede han lidt m.h.t. at vælge uddannelse. Han troede en overgang, han skulle være skovrider blandt slanke bøgetræer med kasket på hovedet, men det opgav han. Han læste et stykke tid på Københavns Universitet, men så besluttede han sig til at læse til lærer på Haslev Seminarium og blev dimitteret i 1977.

Lærer

Det var faktisk ret tilfældigt, at han blev lærer, men det vigtigste i hans liv har været at være far, fortæller han. Hans Chr. Hansen og hans kone har 6 børn, 5 drenge og 1 pige, og i lange perioder har han været hjemmearbejdende husfar.

I 1999 sagde han sin faste stilling op, men det blev lidt for ensomt at være skriver på fuld tid, og efter en slags “livsmidtvejskrise” kombinerer han nu skriverierne med et arbejde på en skole for udviklingshæmmede børn. De fortæller ham, hvad der virkeligt betyder noget, de kommer på deres måde helt ind til kernen. Akkurat på samme måde må forfatteren skrælle sig ind til det vigtige i den historie, han vil skrive.